Hurra for Karen Marie

Nu har denne blog jo ikke ligefrem eksisteret længe, men sådan føler jeg det faktisk. Det vælter ind med søde mails og søde kommentarer. Aldrig har jeg været så kreativ og aldrig har jeg brugt så meget tid på at følge med i andres kreative syslerier og bloggerier! Jeg føler virkelig, at jeg har fundet mit kreative kald. At jeg er havnet, hvor jeg hører hjemme :)

Alt dette takket være en masse mennesker. Blandt andet Karen Marie. Hendes blog var den første kreative blog, jeg rigtig begyndte at læse. Derfra er jeg blevet inspireret til at få min egen blog og til at prøve nogle af mine egne ideer af. Nu erfarer jeg så i dag, at Karen Maries blog fylder et år. Så selvfølgelig skal der lyde et kæmpe tillykke herfra! Og bestemt også et tak til den mand, Ulrik, som fik Karen Marie til at indse, at en blog var vejen frem. Ellers var jeg nok slet ikke begyndt at skrive her!! Oven i købet udloddes der de fineste fødselsdagsgaver! Den fineste taske og et tørklæde! :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar