Hvilken lille verden

I går var dagen, hvor jeg, på baggrund af min efterlysning af blandt andet Marimekko og Mumi stof, blev enig med Mette om at bytte noget stof, Marimekko og Moomin, for en af mine hjemmelavede Haribo slikpapirstasker. Vi var nået til enighed, og jeg var egentlig ved at gøre kuvert klar, da jeg kommer i tanke om, at jeg ikke har fået adressen. Så jeg sender en mail. Hurtigt svar, og hvilket svar. Tænk engang, vi bor cirka 500 meter fra hinanden! :) Så kan man altså ikke lade være at grine! Så på med overtøjet og ud på en lille smuttur. Så sparede vi også Post Danmark for noget arbejde og en lille indtægt! Mens jeg fik luftet en smule i regnvejret!

Men en masse stof fik jeg, og jeg er super, super glad for det! De blomster får bare mit humør i vejret og Mumi og vennerne er bare SÅ kært :) De gamle ryster på hovedet, men hva søren!? Mini Unikko skal indgå i mit kommende patchwork tæppe! Og det kommer Mumi og hans venner nok også til. Men det store stykke turkise og brune Unikko bliver nok et pudebetræk. Nænner ikke at klippe det i mindre stykker, så man mister helhedsindtrykket.

2 kommentarer:

  1. Dejligt at vi begge to er glade, Helene. Jeg ryster ikke på hovedet, for jeg kender det så godt! Glæder mig til at se, hvad du bruger stoffet til.

    SvarSlet
  2. hej helene.
    jeg har også masser af stof, hvis du har brug for mere. og her kan du også spare porto - for jeg bor lige i nærheden af mette ;) stod i øvrigt med det brune sengetøj i hånden forleden, men lod det ligge. til dig;) kh fru sommer

    SvarSlet