Plan B

0,2 fra en plads på medicinstudiet i Odense.. Så nu er det vidst tid til at tænke alternativt og hive plan b frem! Lige siden 9. klasse har jeg været grumme meget i tvivl, om jeg skulle satse på det kreative, frie, design eller om jeg skulle forsøge mig i biologiens/medicinens verden. Jeg valgte praktik i Danmarks Radio (kreativt) samt inden for området havbiologi, for at spille mine to retninger ud mod hinanden. Det eneste der skete, var at jeg blev mere i tvivl.

Siden har jeg hængt fast i DR. Arbejder lønnet for Ramasjang på www.dr.dk/tegning og hjælper frivilligt til på www.dr.dk/skum, DR's ungdoms side. Og det er jeg rigtig glad for! Samtidig har jeg, som i jo allerede ved, brugt de sidste tre år på en naturvidenskabelig gymnasie linje. Biologi og matematik A samt kemi og fysik B. Samtidig har jeg slået mine kreative folder her "hos jer", her på bloggen. Været inviteret til Store Byttedag og skal nu til at undervise i at lave tasker til efteråret. Og måske var afslaget fra medicin endnu et tegn på, at jeg skal videre i den retning!

Så nu har jeg i princippet helt frem til marts 2011, før jeg skal have besluttet mig. Egentlig rart med lidt luft foran sig. Ingen rigtig deadline på noget

5 kommentarer:

  1. Øv øv, men flot at du allerede er nået til den erkendelse, at det ikke er verdens undergang! Det synes jeg er vildt sejt - jeg ville selv have hængt noget med mulen i en uges tid før jeg var nået dertil.

    Hvis du stadig har modet til at søge ind næste år, så vil jeg anbefale dig og undersøge (ved studievejlederen på medicin) om der er bagveje ind på studiet fra en anden studieretning, der måske ikke er så søgt ex. folkesundhedsvidenskab eller tandlæge. Så kunne du starte ud der og søge overflytning til medicin - jeg ved, at der er nogle sammenfaldende fag, og du derved kan få merit for noget.

    SvarSlet
  2. Tak for tippet!! Det skal jeg klart undersøge og huske, hvis medicin stadig er vejen frem omkring næste optag :)

    SvarSlet
  3. Det er jeg ked af, Helene. Til gengæld er jeg glad for din positive indstilling, som nok skal hjælpe dig med at nå dit mål.

    SvarSlet
  4. Jeg har fulgt din blog et stykke tid. Den er meget inspirerende. Er selv fletter. Jeg fletter også i andet end genbrug og med en anden teknik.

    Det var synd du ikke kom ind som du ønskede. Det er måske en ringe trøst, men du har muligheden for at søge igen til næste år, hvis du stadig har lyst. Det er dejlig at se at man godt kan være lidt optimistisk, selvom man lige har fået et afslag, men jeg tror det er meget dig. Op på hesten igen.

    SvarSlet
  5. Hvor er det ærgerligt for dig, Helene - men ved du hvad - jeg er slet ikke i tvivl om, at du nok skal nå de mål du sætter dig - om det så bliver medicin eller noget helt andet. Nu har du et helt år til at udforske andre sider af livet - uden stopprøver, eksamen og hvad det nu hedder. Held og lykke med hvad du end kaster dig ud i. Plan B'er er altid gode at ha'....

    SvarSlet