Bingo!

Så var der nemlig gevinst, sådan for alvor! Jeg har fået købt mig en stor og solid træølkasse til mit skammelprojekt! Dette skal Anja have en stor tak for! Hun var nemlig så sød at informere mig om, at der tæt på Nordhavn station ligger butikken Epokikon, som forhandler stentøj, brugskunst og antikviteter. De havde lige den ølkasse jeg søgte! Dernæst får min far også lige et kærligt ord med på vejen, han hentede den nemlig hjem til mig ved at slæbe den med både S-tog og togbusser! Tak til begge :)

Kassen havde lige et enkelt lidt løst bræt, men det har kære farmand hurtigt fået ordnet med et søm og en hammer. Han nåede faktisk knap nok ind ad døren med den, før man fra værkstedet kunne høre en kraftig banken! Nu står den på hvid maling, bygning af et låg, synings af en patchworkhynde samt polstring af hynden. Takket være Mette, er jeg i stand til at sy små Mumi-lapper ind i hynden. Vi byttede nemlig lidt Mumi-stof :) Den skammel skal nok blive SUPER fin! Og det bedste er, at der er mulighed for opbevaring inden i = plads til mere godt genbrug!

Ha' en fantastisk dag og tak fordi du læste med! Vi blogges ved i morgen! :)

4 kommentarer:

  1. Tillykke med det. Var på Kvindemuseet her den anden dag, og da jeg så at de havde en stor gammel træ-ølkasse med plads til 50 øl, kom jeg til at tænke på, at jeg havde læst at du manglede en.
    Godt at du fandt en, som var til salg.

    SvarSlet
  2. super fin - lækkert fund.

    SvarSlet
  3. dejligt du kunne bruge tippet (som oprindeligt kom fra manden min ;o)

    SvarSlet
  4. Så må du hilse din mand og sige mange tak, Anja :)

    SvarSlet