Blod, sved og hårdt arbejde

.. er hvad dagen har budt på. Startede dagen med at sove længe. En rigtig dejlig ting :) Min hund bestemte sig dog for at gø af postbudet allerede klokken lidt over ni. Op røg jeg! Postbudet havde heldigvis en pakke fra Elin med, så hunden blev tilgivet. Herefter gik det tju hej vilde dyr. Morgenmad, udpakning af pakke, patchwork og besvaring af mails.

Herefter stod den på en tur til sygehuset. Ikke fordi jeg fejler noget, men fordi jeg har valgt at være bloddonor. Et besøg hver tredje måned, et meget, meget lille stik, 15-20 minutter i en behagelig lænestol med servering af selvvalgt drikkelse. Så let er det faktisk at hjælpe et eller flere andre mennesker :) I min verden burde alle som ikke har forbi for nåle stærkt overveje, at gøre sig selv den tjeneste at hjælpe andre på denne måde. Der skal SÅ lidt til, og man har det SÅ godt bagefter! Gør mig den tjeneste at overvej det en ekstra gang! Forestil dig et ellers rask menneske, som kan dø "kun" på grund af blodmangel. Det kan du være med til at afhjælpe, ved at bruge 4 x 30 minutter om året. 1 eller flere menneskeliv mod 2 timer pr. år.

Med en rigtig god smag i munden tøffede jeg hjemad. Stille og roligt. Et lille smut på posthuset og et besøg i byens genbrugsbutikker som belønning. Vupti, og dagens vigtige opgaver var klaret. Besluttede mig dog for at rytte op på værelset, der trængte til en gennemgående en! Af det opstod ideen med et interaktivt loppemarked. Står du og mangler 24 Vi Unge blade i helt fin stand eller to sommerfuglebilleder? Så skriv endelig! Billederne kan sendes men bladene er virkelig tunge, så det er nok bedst at afhente dem :)

Nu vil jeg hellige mig arbejdet med to pudebetræk til søster og senere lidt hyggeligt sammenvær med mine patchwork lapper og mit retrostof fra Elin :)

5 kommentarer:

  1. Jeg har for lang tid siden planlagt at jeg skal være både blod- og organdonor, det der med organdonation skal jeg dog lige sætte mig lidt mere ind i, men har allerede læst noget om det :)
    Ligeså snart jeg er hjemvendt fra England og er 18 tilmelder jeg mig :)

    SvarSlet
  2. Man behøver kun at være 17 for at blive bloddonor. Ind til man fylder atten, skal man dog medbringe en underskrift fra forældre om accept.

    SvarSlet
  3. hej helene.

    vil lige sige tak for en god og inspirerende log..er virkelig glad for din guide til at flette..skal snart prøve den af med kornflakes poser (de billige fra netto).

    jeg syntes også det er en rigtig god ide med at donere blod.. ville rigtig gerne men må ikke, da jeg tager medicin og har gjort det siden jeg var ca 16 år...så det er også en grund til at mange ikke kan gøre denne gode gerning, så det er godt at høre at nogle der godt kan, vælger at gøre det.

    venlig hilsen stinne

    SvarSlet
  4. Hej Stinne. Dejligt du følger med og føler, at mine skriverier giver dig noget. Også dejligt at vejledningen er faldet i god jord!

    Korrekt omkring medicinen. Der skal jo faktisk næsten ingen medicin til, før du bliver "kasseret"! Lidt skræmmende at tænke på, omvendt stadig en nødvendighed.

    SvarSlet
  5. Hej Helene, ja, jeg ved godt at man godt kan være 17, men jeg er blevet 18 når jeg er hjemme igen :)

    SvarSlet