Månedens fund!

Jeg plejer gerne at skrive om dagens fund eller måske ugens fund, hvis jeg har gjort et rigtigt scoop. Imidlertid er der denne gang tale om månedens scoop, er jeg helt sikker på. Som de fleste af jer derude nok er klar over, ja så ELSKER jeg Erik Kold bøtter ligesom flere andre "herinde". Jeg har utroligsvært ved at gå forbi dem eller klikke forbi dem, hvis de befinder sig på nettet. De MÅ ejes, jo flere jo bedre er reglen ;o) Og i dag fandt jeg så til min store overraskelse Erik Kold bøtten med kringlen på i en loppestand på et marked til sølle 30 kroner. Spurgte om prisen mens jeg kiggede på den. Troede egentlig den var meget dyrere, så jeg faldt kortvarigt i svime over prisen. Den søde ejer af standen misforstod det vidst, for hun siger hurtigt: "Du kan få det hele for 60 kroner". Med "det hele" mente hun kringlebøtten og 6 andre bøtter, som hun også havde. Det hele inkluderede hele to høje og tynde pastabøtter samt en høj tynd brun bøtte med sugelåg, som jeg ikke har set før! Så vågnede jeg ellers op fra min svime og slog til. Så nu kan jeg tilføje 7 dejlige bøtter til min hurtigt voksende samling! :o) Man fristes til at nynne **sikke en dejlig dag, det er i dag**!!

For det ikke skal være nok, havde jeg også en del andre dejlige ting med hjem!! Mumi og familien havde nemlig også slået lejr på markedspladsen i en gammel og småstøvet bogkasse. 10 kroner for de to blade. I serie med det nummer jeg har fundet i Haslev og skrevet om lige her. Selv Nuser/Snoopy fandtes også. Endnu to numre til min samling som så nu er på 3 hæfter. Ligeledes 10 kroner for de to hæfter. Alt i alt en dejlig dag med dejligt vejr og fede køb!!

9 kommentarer:

  1. Ikke dårligt med så fine scoop!

    SvarSlet
  2. Nøj hvor skønt, og hvor er det bare en masse lækre bøtter du har fundet dig, du må godt nok snart have mange :)
    Kan ikke lade være at kigge efter dem, når jeg er ude til dig haha :) Min kæreste griner af mig når vi er afsted og jeg ser nogle :)
    Dejligt med sådan et fund :)
    KH Micha

    SvarSlet
  3. Sikke et kup du der har gjort dig.

    Dejligt når man indimellem er heldig.

    Jeg kigger også altid efter dem, da jeg ved at Frk. TingelTangel også samler på dem.

    SvarSlet
  4. Skønt med gode fund. Og hvor er din side blevet fin....

    SvarSlet
  5. Hej..
    Hvis du mangler flere af de der Erik Kold ting så så jeg nogle i en genbrugsbutik i Glamsbjerg på fyn ... :D så ved du det hvis du kommer forbi de kanter ...

    SvarSlet
  6. Tak for alle kommentarerne. Ja, jeg har 15 bøtter nu... Så nu er det kun specielle bøtter samt kryderibøtter som står på ønskesedlen. Problemet er bare, at jeg føler jeg har behov for at tage alle de bøtter jeg møder med hjem... Ups... Min moster har også snart en ti bøtter, som alle står og venter på at komme hjem til mig :o)

    SvarSlet
  7. Du er en rigtig ørn til at finde genbrugsguld Helene...og hvor er dit blog-layout blevet super godt....thumbs up :D

    SvarSlet
  8. Det er bare så skønt at falde over et rigtigt kup. Jeg faldt også over et fantastisk loppefund i weekenden - du må meget gerne klikke ind på min blog og se...

    SvarSlet
  9. Jeg leder i hvert fald ihærdigt efter guld når jeg besøger genbrugsbutikker, loppemarkeder og andre steder, men hvem gør ikke det ;o) Og igen tak for rosen ifm layout! Er også selv godt tilfreds!

    SvarSlet