Vente... Vente

Bakser i disse timer med en stor flettet garnkurv i store sølvfarvede tern til alt mit bomuldsgarn. Der er rigtig gået hækleri i den for tiden... Desværre er firmaet Elounge med siden af samme navn nogle rigtig båtnakker til at håndtere salg af bøger. Bestilte 2 hæklebøger for længe siden. 2 gange er leveringsdatoen skudt, de svarer ikke på telefon i telefontiden, og bøgerne er først røget med Post Danmark i dag, 2 dage senere end lovet, selv efter de to datoændringer tidligere i forløbet...

Godt nok er bøgerne en smule billigere, men NØJ hvor går det langsomt og hvor er servicen ringe. Man skal selv skrive mails og brokke sig, før de bare ændrer datoen endnu engang. Jeg håber, at jeg nu er kommet af med mine frustrationer. Nu kan jeg i det mindste følgen pakken på Post Danmarks hjemmeside, så mon ikke bøgerne dukker op i morgen!?

Én ting er sikkert, jeg vil IKKE anbefale hjemmesiden. Især ikke efter at have læst beretninger om bøger, som blev forsinkede flere måneder!

1 kommentar:

  1. Ej hvor øv... er glad for du skriver dine erfaringer, så vi ikke er andre der falder i den fælde... håber du snart har dem, og glæder mig da til at se hvad du har købt :)
    Ja hækleriet kan godt fange en, men det er jo skønt at være kreativ :)
    KH Micha

    SvarSlet