Dagens blandede landhandel


Ovenstående billeder viser kun et lille udsnit af, hvad dagen i dag har budt mig. Først og fremmest er hjorten Rudolf langt om længe kommet hjem til mig. Jeg har ledt, ledt, ledt og ledt lidt mere, efter at have set dette indlæg hos Blåmejsen. Desværre for mig, så jeg ikke den nederste kommentar om, at hjorten var købt i Tiger. Men det erfarede jeg i går. Så en røg med hjem. Måske man burde købe en Elg også?? Ydermere fandt hunden på sin natte-lufter en sølv julekugle på gaden. Den pryder nu Rudolf :o) Lidt genbrug skal der til!

De fine vandmænd hækles der mange af for tiden. Hele familien og venner skal have til pynt, til nøgler og til lageret. Så jeg hækler løs, efter denne super gratis opskrift fra Ana Paula Rimoli.

Herudover fik jeg i morges læst Camilles fine indlæg om at samle på stel. Det passede egentlig meget godt, for jeg har selv været i København og hente noget stel. Jeg vil ikke røbe mere før en af de kommende dage, så skal I nok se. Nå men pointen var, jeg jeg forelskede mig så tilpas meget i Cathrine Holm, Lotus - stellet, at jeg nu har besluttet at jeg simpelthen må eje lidt af det, bare lidt. Men til netpriserne kan jeg ikke være med. Så jeg sætter jagten ind på loppemarkeder og i genbrugsbixene. Måske man kan være heldig!?

Sidst men ikke mindst har dagen budt på en award fra Marlene med bloggen "Sysler fra hverdagen". Tusinde mange tak for den, sådan en fin sag har jeg ikke fået før. Når man får en sådan award, skal man nævne tre ting man elsker eller godt kan lide... hvis jeg har forstået konceptet rigtigt.

- Jeg elsker at have 100 bolde i luften samtidig, altså mange projekter på en gang. Jeg stresser aldrig over det, med mindre jeg stopper op og tænker på, at jeg burde være stresset. Jeg skal helst lave noget hele tiden. At side stille i en sofa er ikke afslapning for mig :o)

- Ud over selvfølgelig at holde af min familie, har vores hund, Monty, en særlig stor plads i mit hjerte. Han bliver ikke nævnt så tit herinde og jeg har aldrig vist ham frem. Jeg bryder mig ikke om at se billeder af mig selv og mine nærmeste herinde. Ved egentlig ikke hvad det skyldes, men sådan ligger landet. En skovtur med ham for enden af snoren, en middagslur med ham ved siden eller en gang leg med bold. Så kan jeg ikke andet end at smile. En dejligt stor høved op 40 kilo, en gammeldags labrador. God som dagen er lang men alligevel utrolig beskyttende. Han passer godt på hele familien.

- Sidst men ikke mindst kan jeg godt lide masser af farver, store blomster og nips. Familien mener mit værelse minder om en retro marskandiser eller en blomsterkasse, mens jeg føler mig helt hjemme :o)

Awarden skal videregives, men den har allerede været super langt omkring herinde. Så jeg forsøger at give den videre til nogle, som jeg ikke mener at have set den hos: 1. altid kreative Micha, som hækler de mest fantastiske dyr og har beriget min Erik Kold bøtte-samling med adskillige fine eksemplarer. 2. Min dejlige veninde Louise, min tro følgesvend til loppemarkeder og en fantastisk kreativ smykkemager. Sidst men ikke mindst Camilla med bloggen BilgaardKreative, som fletter så fine tasker.

3 kommentarer:

  1. Tusind tak for de pæne ord :)
    En ny type flet er under vejs, jeg arbejder på projektet, men nye ting tager tid. Hold dig opdateret på min blog.

    SvarSlet
  2. Jamen mange tak for "awarden"
    så nu kan jeg sige, som film elsker og drømmen om de store priser, at jeg har fået min første award! :D tak, det er altid dejligt i dit selvskab og jeg glæder mig sååååååå meget til lørdag den 5/2 :D

    SvarSlet
  3. Tusind tak for awarden søde Helene!
    Havde slet ikke set den, men har også haft lidt småtravlt de sidste dage.
    Er meget beæret over den :)
    KH Micha

    SvarSlet