Dagens loppeguld

Synes jeg får gjort en masse gode fund i disse dage. Det er simpelthen fantastisk! Det er lige før, at jeg kan levere et indlæg hver dag med billeder af nye ting. Diverse bloggere om tøj og trends har et indlæg kaldet dagens outfit, eller bare dagens. Måske jeg burde indføre det også. Dagens fund, eller dagens loppeguld. Det overvejer jeg lige :o)

Jeg har i hvert fald været på loppejagt i dag også. Et stort sportscenter FYLDT med guld. Lige hvad man trænger til for tiden, hvor der er langt mellem de større loppemarkeder.

Dagen bød på: Anita Wangel brikker til at sætte under glas (jeg vil hænge dem op). Fem små og en stor brik. Alt i alt 25 kroner. En lille retro fugle-hoptimist. Dens fjeder er skiftet ud med en snor, men den er perfekt til min troldegren. 10 kroner. Så røg den fluks med hjem! Sidst men ikke mindst en Ethel von Horn bakke i grøn og turkis. Tænk den stod frit fremme og sendte masser af god karma ud i rummet. Ingen havde 10 minutter efter dørenes åbning købt den. På trods af lidt slidtage er en super fin og til 50 kroner. Den røg også i tasken! Og når ja. Endnu en Erik Kold bøtte. Ups. Den er orange, orange bøtter har jeg ikke så mange af ;o) Oven i hatten fulgte en fribillet til samme loppemarked til oktober! HURRA!


Aftenen står på Danmarks Indsamling og en stor fed ulækker faste-flødeskums-lavnsbolle. Mums og forsat god weekend!

12 kommentarer:

  1. Fede fede ting!
    Hvor har du været på marked?

    SvarSlet
  2. Frederiksborgcentret i Nordsjælland, Hillerød.

    SvarSlet
  3. Vi (min datter og jeg) vil også super gerne på loppemarked, men kan ikke lige finde et her på Fyn.

    Lækre ting du har fået fat i.

    SvarSlet
  4. Hold da op - fine og billige ting du fik fat på der. De kan vist ikke andet end at skabe farve og glæde i et hjem.

    SvarSlet
  5. Hold da fast nogle fede fund!! Jeg MÅ altså snart forbi et loppemarked/genner og finde noget genbrugsguld!!
    Tillykke med fangsten.

    Mette

    SvarSlet
  6. Ja! Mange fine fund og fantastiske priser. Kan klart anbefale et smut forbi markedet i Hillerød, hvis man bor i Nordsjælland eller tilfældigt er i området! :o)

    SvarSlet
  7. Tillykke med dine super lækre fund. Er faktisk temmelig misundelig:-)

    SvarSlet
  8. lækre ting du har fundet :) jeg skal også snart på loppe market i kbh forum glæder mig vildt gad vid hvad jeg finder af fund der !

    SvarSlet
  9. Hej Helene
    Kan se at du er interesseret i Erik Kold plastbøtter.
    Prøv at kigge her hos mig;

    http://disigns-loppe-shop.blogspot.com/

    Det kunne være der var noget du kunne bruge.
    Jeg bytter også gerne med noget andet.

    Kh. Dianna

    SvarSlet
  10. Hej Dianna. Mange tak for beskeden. Du har læst helt rigtig omkring min Erik Kold - mani. Desværre er det bøtterne med blomster, som jeg går efter. Nu hvor min samling efterhånden nærmer sig de 80 eksemplarer, er jeg blevet lidt kræsen.

    Så det er primært krydderibøtter i andre farver end brun, de helt store bøtter samt bøtter med sugelåg som har interesse. Ellers bøtter i rød, gul, og orange.

    SvarSlet
  11. Hej Helene. Jeg har den fedeste kagedåse med smme motiv som bakken, den bruges til klejner hver år.

    Birgitte

    SvarSlet
  12. Kagedåsen må være det næste på min liste over ting, som jeg skal kigge særligt efter på vejen gennem de danske loppemarkeder :o)

    SvarSlet