Indlæg nr. 200

Jeg håber alle er kommet ind i 2011 med alle ti fingre i behold ;o) Jeg har alle 10 endnu, og de har allerede været yderst aktive, hvilket jeg ville vise med dette indlæg. Først efter af have postet det en gang, går det op for undertegnede, at dette faktisk er indlæg nummer 200 :o) Men information til side, here goes:

Den kære søster min har doneret en masse tomme 1 kroners Haribo slikposer (indrømmelse, jeg har selv hjulpet med at tømme et par eller 2). De skal indgå i forsøg "krympning" snarest. Om de bliver magneter, kommer op at hænge eller bliver limet på ting har jeg ikke besluttet. Men sjovt bliver det at prøve efter Dittes vejledning. Ved siden af poserne ses to hæklede spejlæg som gennem det sidste døgns tid er kommet til verden. Opskriften kommer herfra. Jeg var så heldig at falde over et link til opskriften på denne spændende blog!

Desuden har hele tre 50 x 50 centimeters puder set dagens lys her mellem jul og nytår. Stoffet er købt hos Lina på hendes blog med genbrugsstoffer. Stoffet her er dog ikke brugt, men vist fundet i ny tilstand!? Prisen var til at have med at gøre, betalingen forløb perfekt og servicen var HELT i top. Er du en af de mange Moominmaner i Blogland og kan du også lide dette stof, så har Lina stadig lidt mere tilbage, idet jeg ikke købte det hele. Nu er jeg i hvert fald indehaveren af hele tre Moomin puder :o)

Et nyt år indledes gerne med et nytårsforsæt og en masse gode intentioner. Det samme gælder her. Jeg håber og tror på, at jeg kan få syet mit patchwork vattæppe færdig inden jeg starte på sygeplejerskestudiet i starten af februar. Målet er, at sy mindst 7 sekskanter sammen om dagen. Foreløbig er 128 syet sammen, men der mangler skisme godt nok mange endnu! Billedet her viser gårsdagens farverige tilskud til tæppet.

Sidst men ikke mindst blev tasken her i sidste øjeblik færdiggjort. Den skulle bruges som fødselsdagsgave til en bekendt i går. Nu har alle mine nærmeste med hang til grøn også fået mindst en flettet ting i ynglings farven. Så ud med grøn og ind med pink igen!!

3 kommentarer:

  1. Elsker dine Mummi-puder... Og GUD hvor er du da produktiv...? Synes først lige jeg er ved at ryste jule af mig ;0)

    SvarSlet
  2. For dælen da...og jeg som er stolt over at have været nogenlunde opretstående i dag, så har du sørme været produktiv.
    Rigtig godt Nytår og tillykke med de 200

    SvarSlet
  3. STORT tillykke med indlæg nr. 200, godt nytår og tak for en altid spændende, inspirerende og superengageret blog.
    Hvor er det bare nogle lækre ting du har haft fingrene i idag :-)
    Ha' en skøn aften.
    Kh. Jane

    SvarSlet