Nr. 40 = 40 for mange

Et dysters indlæg i min ellers ret farverige verden...

En alt for ung mand døde sidste lørdag i Afghanistan. 23 år gammel.
En familie mistede deres søn, deres bror. En kvinde mistede sin mand.
Danmark mistede soldat nummer 40, mistede en fantastisk fyr.
Vi er mange som også mistede en god kollega. Ikke at jeg var rigtig tæt på.
Men at have en erfaren kollega, som gad sætte en "ny" ind i en masse ting,
samt gøre en lidt svær begyndelse lettere, var guld værd!
Det glemmer jeg aldrig!

Jeg har stadig ikke forstået det, selvom medierne konstant minder mig om det.
Samuel, må du hvile i fred.

3 kommentarer:

  1. Smukke ord.
    For nogle år tilbage arbejdede jeg sammen med Troels, Samuels storbror. Tragisk og uretfærdigt som krigen skal koste liv, og efterlade dem tilbage med et savn for altid. Som Troels selv har skrevet; Hvil i fred Lillebror - jeg er stolt af dig!
    Og det synes jeg med rette han kan være.
    Samuel valgte at gøre en forskel, men endte desværre med at betale den dyreste pris.

    Man bliver tom for ord, og i medfølelse med familien kan jeg mærke tårene presse sig på.
    Hvil i fred, soldat!

    SvarSlet
  2. Du har helt ret 40 er 40 for meget. Det er så utroligt tragisk hver gang en soldat mister livet. For som du skriver det er jo ikke "bare" en soldat, det er også en far, søn, bror, mand, ven og kollega og et liv der har berørt mange mennesker.Og ja jeg synes vi skal være stolte af vores soldater, de vil og de gør en forskel.
    Og Helene jeg synes det er flot at du deler det her indlæg, den slags skal der også være plads til. Sender varme tanker.

    SvarSlet
  3. Det er utroligt smukt skrevet af Samuels bror, Troels. Selvfølgelig skal vi være stolte af dem, både dem som kommer hjem i live men så sandelig også af de faldne deriblandt Samuel!

    SvarSlet