Forår?


Selvom det blæser en hel pelikan og der stadig findes små klumper af is rundt omkring på fortorve på disse kanter, går jeg og fornemmer lidt forår. Fru Sommer har fundet en erantis i sin have, jeg har fundet en gul emalje randform til årets påske-dekoration. Med list oasis, en del mos, nogle tulipanløg og lidt påskepynt, ja så skan den nok blive fin og påskelig. Måske den gule farve på formen, den skinnende sol og alle farverne på mine stofrester har sat gang i forårsfornemmelsen? Svaret har jeg ikke, men rart er det! :o)

De farverige små stofrester har jeg længe gemt fra diverse projekter. Desuden fik jeg i sin tid tilsendt en del rester mod betaling af portoen. Resterne kom fra Junette. Resterne har været for små til patchwork men for store til at smide ud. Jeg HADER udsmidning, er det sikkert gået op for jer derude ;o) Men Sara var så venlig at skrive om Dresden-blomster - og fantastisk mange tak for det, Sara. Formen på bladene passer til alle mine deforme rester! Så nu står den simpelthen på masseproduktion af blomster!


Sidst men ikke mindst har jeg på dagens tur til Spejdernes Genbrug i Farum fundet en del Bamse og Kylling hæfter. Denne gang var Bamse og Dansedukken imellem. Så nu står den på Bamse i strutskørt. Det var forresten også i Farum, at randformen blev købt til en flad 20'er!

2 kommentarer:

  1. Fine fund du har gjort dig. Jeg var også på jagt i Farum i dag og jeg kom hjem med lidt forskelligt også, men hold da op der var mange mennesker... puha...

    SvarSlet
  2. Der var ALT for mange mennesker! Som jeg snakkede med min veninde om, man kan faktisk gå lige forbi den ting, som man har ledt efter i flere år. Det var umuligt at se alt det som stod under bordene!

    SvarSlet