Origami #1

Indrømmet! Origamien har bidt sig godt fast i mig efter jeg havde en rigtig succesoplevelse med at folde de før viste sløjfer af nogle dekorative kuverter (læs om dem her). Samtidig er det for alvor ved at gå op for mig, hvilken genial side Youtube er. Der ligger så mange vejledninger til alt mellem himmel og jord, at det er helt vildt. En i min verden underkendt ressource. Der findes blandt andet origami-vejledninger til alt fra frugter til dyr og brugbare ting som æsker og kopper. Desværre er nogle af vejledningerne i videoerne ikke helt så brugbare fordi de enten går for hurtigt eller ikke er til at forstå pga sproget.

Efter at have brugt onsdag aften på at søge et lille udsnit af Youtube igennem for at forsøge at danne et overblik, er her hvad jeg er kommet frem til. Jeg har udvalgt vejledningerne her, som jeg gennem det næste stykke tid har tænkt mig at afprøve: Hornugle, ananas, "almindelig ugle", Kiwi (fugl) og orchide.





Den foldede ananas tiltalte mig tilpas meget til, at jeg forsøgte mig med en i eftermiddag. Mine folderier er af teposer, men almindeligt/farvet papir eller tapet kan bestem også bruge. Samtidig kan størrelsen på papirstykkerne varieres. Min ananas ovenfor er flettet meget småt. Vejledningen var super god til at vise hvordan tingene foldes, men desværre ikke hvordan de sættes sammen. Jeg håber på at kunne finde en anden vejledning som viser det lidt tydeligere. Så må jeg få foldet en ananas til :o)

Og ellers en lille påmindelse - det er 1. april! :o)



6 kommentarer:

  1. WAUW sagde jeg bare.. Fantastisk lavet..

    SvarSlet
  2. Åh, endelig noget mere man kan bruge teposerne til. Er blevet så træt af de alm. te-pose kort.

    Jeg er selv gået igang med de små origami lucky stars, de er så hurtig og nemme at lave at de er blevet en besættelse. :)

    SvarSlet
  3. Lækker ananas! Dejligt at følge med på din blog, du overrasker hele tiden med geniale idéer.
    Tak for stoffet. Det var super at vi kunne lave en byttehandel.

    SvarSlet
  4. Den fineste ananas jeg længe har set!

    SvarSlet
  5. Tusinde tak for rosen :o) Jeg er selv helt glad for endelig at have fundet noget andet at lave af teposer end de "sædvanlige ringe og kranse". Det irriterer mig dog stadig, at samlingerne er lidt løse...

    SvarSlet
  6. Helt otrolig!! Så häftigt! :-)

    SvarSlet