Gratis fund og påskerier



Knap er mine påsketing røget op på nøddegrenen før de burde være pillet ned igen. Tror dog mine får lov at hænge en uge eller to til. Jeg håber også, at de i genbrugsbutikkerne lader påsketingene være fremme lidt endnu. Jeg mangler nemlig at få fundet nogle små påskekyllinger og påskeharer i træ med snor i. Det er ind til videre kun blevet til de tidligere viste plastikæg samt 5 nyfundne træ-æg. Det ene med fantastiske udskæringer.

De to lamper var en øjenåbner i morges lidt over ni (meget tidligt for natteravnen her). Havde kæmpet mig op for at følges med de gamle på den lokale genbrugsstation = en god lejlighed for at besøge det såkaldte Byttehus. Normalt finder jeg kun småting, men i dag var min grønne dag. 1 styks kuglelampe samt en fantastisk flot grøn arkitektlampe. Jeg har snart en meget stor samling emalje-lamper til kun et værelse... Men med hjem skulle de, i bytte for lidt forskelligt andre måske har fået glæde af.

1 kommentar: