Jamen, hovsa


Jeg har læst lidt rundt omkring, at flere herinde ligefrem får præstationsangst af at læse med på blogge rundt omkring. Det chokerer mig virkelig. Alt herinde ser somme tider åh så perfekt, meget perfekt, ud. Ingen billeder af rod, vasketøjsbunker, støvede hylder og et skrivebord uden udsyn til bordpladen. Men hvor end jeg gerne vil, er alt på mit værelse ikke genbrug. Jeg er ikke altid specielt perfekt og miljørigtig, som det ind imellem godt kan se ud til. Omvendt er resten af værelset bestemt heller ikke design og dyre mærker, længe leve SU... Her roder i perioder og jeg når slet ikke alt jeg gerne vil eller bør.

Jeg lader mig bestemt også friste af ikke miljørigtige ting- denne gang Rie Elise Larsen. Ja, jeg fik også sneget mig forbi deres lagersalg kort efter åbningen klokken 11. Et lagerlokale fyldt med herligheder. BESTEMT et besøg værd!!! 10 store ark papir med en lille fold i hjørnet, 50 kroner. To fugleophæng med wire, 25 kroner. 2 mellem paperdrawers til 85 kroner stykket samt en stor paperdrawer til 125 kroner. Selvfølgelig primært i pink/orange - nu bor alle herlighederne her hos mig. Sammen med støvet, rodet, genbrugstingene og alt det andet skrammel.

14 kommentarer:

  1. Sikke nogle smukke ting du har købt! Er meget misundelig over, at jeg bor så langt væk fra alle de fine lagersalg og markeder!

    Ja- det er tragisk, at folk kan stirre sig blinde på andres smukke facade, og miste værdien i og troen på deres eget liv og kunnen. Hvor er det, I ved det fra egentlig?

    Knus

    http://blomstertankerogoreringe.blogspot.com

    SvarSlet
  2. Hvor "vi" ved det fra? Der har desværre flere gange været nævnt herinde rundt omkring samt stået i et par mails jeg har fået. Uden at nævne navne.

    SvarSlet
  3. Skønne ting. Jeg var der også og købte den samme skuffe i pink og en i grøn med pink bånd og nogle lamper, og noget papir og... :-D
    Bestemt et besøg værd!

    SvarSlet
  4. Jeg går ud fra vi ser det vi vil se. Og læser ditto. Bare fordi en blog ikke beskæftiger sig med husholdning og vasketøj, betyder det ikke det ikke findes. Det er dit valg og din blog. Kan andre ikke skelne, er det deres valg.

    Tak for alle de mange gode ideer helt nede på jorden, hvor alle kan være med :)

    SvarSlet
  5. ihhh altså, det er vel de færeste der gider dele ud af deres rod (mig inkl.)
    jeg ryder gerne et hjørne så jeg kan tage flotte billeder af det jeg laver, men derved er det jo ikke sagt jeg bor klinisk rent og har masser tid til at være kreativ.

    SvarSlet
  6. ihhh altsår.... hjæl søges af en erfaren blogger som jeg ser meget op til..

    jeg har nu i flere dage forsøgt at få min side helt op og køre, men ville virkelig gerne have sat nogle billeder ind, så man kan linke sig rundt på siden som din.. men kan ikke få det til at virke :(

    håber du kan hjælpe...

    SvarSlet
  7. Synd, hvis nogen skal have præstationsangst bare fordi det ikke vrimler med snavset vasketøj og nullermænd. Personligt gider jeg ikke blogge, hvis det skal handle om den slags ting - vi ved jo alle, at vi alle har bunker af vasketøj liggende, at hundehårene sidder i kager på sofaen sommetider, at opvasken hober sig op på køkkenbordet osv. Men dét ER da ikke særligt inspirerende, at læse om!! Jeg gider i alle fald ikke - jeg vil underholdes, inspireres, grine, græde, føle deltagelse, overraskes... og give igen den anden vej af samme slags.

    ALLE har noget at byde på for nogen!!!

    Tro på det - hvem I end er.

    SvarSlet
  8. Hej Helene.
    Har du fået min mail? eller har jeg fået skrevet forkert adresse? :o)

    SvarSlet
  9. Hej Emma - den er besvaret ;o)

    SvarSlet
  10. lige præcis som du skrev til mig.... synes det er nemt og overskuligt

    SvarSlet
  11. Ja- "I" er også fordi, jeg har set det på diverse blogs. Det er bare så trist! Godt I får det frem i lyset, ved at få det nævnt! Knus

    SvarSlet
  12. Ja så er det bare i gang med at kreere dejlige sager :0) Var det ikke dig jeg hilste på hos Rie?? Blev da helt i tvivl efter din kommentar på min blog - og tak for den i øvrigt :0)

    Dejlig weekend til dig - kh Karen Marie

    SvarSlet
  13. Hej sikke da nogen fede kasser hvor har du dog købt dem henne?

    SvarSlet
  14. Jeg har købt kasserne på det lager jeg skriver om i indlægget. Rie Elise Larsen holdt lagersalg på deres lager i Nordhavnen (København) for et par måneder siden.

    SvarSlet