Ups a daisy (1)

Teknisk uheld - bør man beklage!? Jeg skriver på min afsluttende opgave på 1. modul. Stor var glæden derfor i fredags, da jeg opdagede at et af byens månedlige loppemarkeder åbnede op denne søndag. En undskyldning for en pause fra skriveriet. Jeg er en af de typer som mener, at opgaven har meget godt af, at man forlader den lidt til fordel for noget helt andet for så at vende tilbage senere med fornyet skrivelyst og inspiration.

På markedet spottede jeg en lille samling Daisy - "Yvonne stel". Jeg har i et stykke tid ladet mig betage af Tines skriverier om selvsamme stel og i ugens løb set det i DR's program Skattejægerne. Under førnævnte har jeg aldrig selv følt trang til at eje lidt stel til husbehov. Men ja, for at gøre en kort historie lang... Et møde med stellet i virkeligheden ændrede lige på den indstilling.

Jeg er DYBT forelsket i Daisy her - hun kom med hjem og kommer ikke videre!! Dyr var hun bestemt ikke, 20 kroner for hele molevitten, herunder et salt/peber sæt, 2 kopper, 1 spisetallerken, 2 frokost tallerkner og en kagetallerken.

6 kommentarer:

  1. Det er super charmerende ☺ sikke et kup ☺

    SvarSlet
  2. har du nogen tips til hvilke loppemarkeder i Hillerød der er gode ? :)

    SvarSlet
  3. Nej, hvor var du heldig!! Glad for at jeg kunne vække din interesse for skønne Daisy :-)
    Salt og peber sætte er da alt for fedt!! Tillykke med dit scoop :-)

    SvarSlet
  4. Må jeg gerne hade dig lidt lige nu? ;)
    Super fint stel!! øj jeg er misundelig :P

    SvarSlet
  5. Hade er måske et meget stærkt ord at bruge ;o)

    SvarSlet