Lige ved og næsten

En af de største ulemper ved at flette tasker af plastikemballage er, at producenterne ofte vælger nyt design som vi andre poster nye indlæg herinde (vi snakker næsten ugentligt). Jeg har efterhånden prøvet at stå med en halvfærdig taske et par gange eller to uden at kunne lave den færdig. Et er at baggrundsfarven ændres en nuance, noget andet er at hele setup'et ændres markant. Jeg troede kortvarigt, at det skulle ende sådan igen. Men KIMS-tasken er nåede altså at blive færdig med et par peanutsglade familiemedlemmers hjælp :o)

4 kommentarer:

  1. Det kender jeg rigtig godt, så det handler nogle gange om at skrabe til sig, når muligheden byder sig (læs det som at min mand syntes det er for meget at jeg har et rum på loftet med ting jeg måske en gang får brug for !)

    SvarSlet
  2. NØJ hvor jeg bare kender det! Jeg har desværre ikke et loftrum men et værelse fyldt med ting, som jeg selv mener at få brug for. En gang imellem sker det så, at tingene ender uden for værelset... Så har vi balladen!

    SvarSlet
  3. Rigtig flot taske - vi som er kreative får nok aldrig nok "lagerplads" som min ældste datter driller mig med - har et krea-rum og manden siger jeg må nøjes med det og trækker grænsen ved, at han skal have sin garage i fred til "sine ting" - det må vente med mere plads inde i huset til yngste datter flytter hjemmefra ;)

    SvarSlet