Drivhus-drømme / snegle

Ja. Nu har mit indre legebarn fået frit spil igen, igen. Jeg har spist en avocado, ikke at der er noget børnesjov i det, men jeg har bygget mig et lille drivhus i vindueskarmen og plantet kernen. De andre mener jeg er komplet idiot, jeg synes bare det er hyggeligt at gå og holde øje med en lille spire som formentlig aldrig kommer til at bære frugt.

I min søgen efter viden om avocado-planten, frøet og frugten, stødte jeg på masser af andre mennesker med lignende gør-det-selv-drivhuse i vindueskarme. Ergo er jeg ikke den eneste, hurra! Yderligere har jeg erfaret, at specielt appelsin-, vandmelon- og passionfrugtskerner er yderst villige til at spire. Adskillige artikler beretter, at passionsfrø sået i danske drivhuse / vindueskarme og vandet med regnvand i løbet af et år kan blive til fine små slyngplanter med blomster. Blomsterne er usandsynligt smukke!  Prøv engang at se her (klik).

Med mit lille vindueskarms-drivhus slipper jeg for små spires værste fjender, snegle. Men jeg har to snegle i tankerne, som MEGET gerne måtte besøge mine potter. Ved at smutte ind på Sneglene fra Nyboligs officielle hjemmeside (klik), kan man ved at deltage i en afstemning være heldig at vinde et sådan sæt. Jeg har ingen Facebook-profil, så mine bliver de desværre aldrig. Men måske kan de blive dine, hvis du også er til snegle :o)
"Sagen" har udviklet sig en smule siden jeg postede indlægget her. Jeg er blevet kontaktet af en rar Nybolig-medarbejder fra Viby J. Han har dags dato (11/7) sendt et par snegle med posten i min retning! Så STOR tak til Nybolig Viby J!

9 kommentarer:

  1. Jeg drømmer også om et større drivhus næste år.. Så skal der prøves lidt forskelligt, måske passionsfrugt var en mulighed.
    Jeg ville også rigtig gerne have besøg af sådan et sneglepar. De er da for sjove :)

    SvarSlet
  2. Du må endelig huske, og opdaterer med billeder osv. af din avokado(:
    Tak for tippet om 'konkurrencen'. Har nu stemt, og håber self. på det bedste(: Men jeg er ikke så forfærdelig glad for havearbejde osv., så hvis jeg er heldig, kunne det da være, posten kom forbi dig?(:

    SvarSlet
  3. Elsker mit eget drivhus, selv og det er gammelt og flere ruder er ito, og når jeg får solgt mit kolonihave vil jeg have et af de der flotte drivhus man kan får. og som ikke er grimme at ha ståne i haven. det er jo altid sjov at se ting spirre.
    go aften til dig.
    Louise

    SvarSlet
  4. Nu også snart med snack peber frugt til vindue karmen.. Hehe

    SvarSlet
  5. Jeg var heldig med en avokado, den blev ca. 50-60 cm, fine store grønne blade. Glæder mig til at se dine billeder af spiren ...

    SvarSlet
  6. Jeg lover at holde jer opdateret med billeder af min avocado, som forhåbentlig begynder at spire. #Pia, det lyder godt, at du kunne få det til at lykkedes :o)

    "Sagen" har udviklet sig en smule. Jeg er blevet kontaktet af en rar Nybolig-medarbejder fra Viby J. Han har dags dato sendt et par snegle med posten i min retning! Så STOR tak til Nybolig Viby J.

    SvarSlet
  7. Ej hvor er de snegle bare seje... Tillykke med dem...

    SvarSlet
  8. Jeg følger glædelig med i din avocado, kan også huske at ha plantet en uden held da jeg var lille, i mit mini drivhus, alt blev plantet, frø fra peper frugt og tomater, men ingen grønne fingre var der at hente ;)

    held og lykke med avokado stenen :)

    SvarSlet