Dagens blomstrede fangst / bøtte-bestand

Har i dag tilbragt formiddagen på et enormt hyggeligt lille loppemarked til fordel for den lokale kro i byen. Det kan virkelig anbefales at smutte forbi! Sidste år lagde jeg også vejen forbi, men de store fund udeblev.

Dengang så jeg dog hvordan folk decideret løb ind da indgangen åbnede (jeg har ikke set noget lignende endnu). Så jeg overvejede, om de ting jeg søgte måske allerede var blevet solgt, da jeg kom ind. Derfor stod jeg i år godt orienteret forrest i køen, så jeg kunne spurte mod køkken-afdelingen.

Som den første person oppe på 1. sal i køkkenafdelingen blev jeg ligefrem budt velkommen. Længere henne på et bord ventede heldigvis en masse firkantede Erik Kold bøtter på mig. Jeg regnede egentlig kun med at finde runde varianter, men der var kun en. Den måtte sjovt nok også med hjem.

Helt glad i låget over endelig at have fundet større firkantede bøtter på et loppemarked frem for på nettet, gik jeg resten af markedet igennem. Her blev det til 4 træbrevordnere og en belgisk vaffel til at fejre fundene med. Mavsen skal vel også føle de gode køb :o) 

Ekstra fedt blev mit fund, da jeg kom hjem og erfarede, at den store brune bøtte var endnu større end dem jeg havde i forvejen. Den måler hele 24 x 16 x 8 centimeter.


Hjemme i postkassen ventede yderligere bøtterne her. Igen I et lidt sjovt format. Jeg har det lidt sådan, at hvis jeg møder en ting jeg kender i et sjovt format, så må den genstand næsten altid med hjem. Ligesom hvis man møder en miniature cola i stedet for den normale størrelse. Eller en lille model af et større møbel.

Alt i alt har mine køb ført til, at jeg nu har rundet 80 bøtter. Jeg bilder mig ind, at hver og en af bøtterne er gode at have, når jeg engang flytter hjemmefra. De større runde til mel, sukker, kaffe osv. krydderibøtter til krydderierne. Firkantede bøtter til smør og margarine samt de større firkantede til et potentielt krea-værelse...

Herfra en opfordring til at flashe din Erik Kold samling. Enten samlet som her, ellers bøtter i funktion. Mon ikke der findes andre end mig, som bliver glad i låget af plastikbøtter med blomster på? Smid gerne et link under indlægget her - så vi kan kigge med :o)

20 kommentarer:

  1. Det jo helt vildt det der Helene;-D Fantastisk samling.
    Jeg fandt en lille rund med tryklåg idag i creme. Min samling er dog behersket, tror den tæller 3 stks;o)

    SvarSlet
  2. Er du tosset der er mange ;0) jeg bliver helt misundelig. Har ikke lige tid til at flache men min samling tæller 10 stk -og så 3 andre som minder om, men ikke er EK. Dem købte jeg forleden af Kirkesjov, og er super skønne.

    SvarSlet
  3. Woow! Det er dælme en samling der vil noget! Så må vi håbe du får et meget stort køkken.
    Jeg kan vist tælle mig frem til 9 stykker. Hvoraf den ene er en firkantet (til smør) alle andre er runde.
    Men jeg har bestemt heller ikke meget plads til særlig mange flere. Men jeg ELSKER de bøtter.

    SvarSlet
  4. *griner højt* SLAP AF en samling :)
    Det ser total godt ud!

    SvarSlet
  5. ej hvor sjovt. De havde også de bøtter i den børnehave jeg gik i:) sjovt at jeg kan huske det:))

    SvarSlet
  6. Bøtterne findes stadig alverdens steder og mange har mange sjove historier forbundet til dem. Jeg husker dem også helt tilbage fra min barndom. Jeg kunne ikke få dem op, de første gange jeg selv skulle bage et eller andet.

    SvarSlet
  7. Imponerende samling. Jeg kan godt forstå at du bliver glad af alle de fine farver og blomster.

    SvarSlet
  8. Det er en storslået samling!
    Jeg bilder mig også ind, at du får brug for et ret stort køkken :) Smart idé med nogle til krea.

    SvarSlet
  9. HOLD DA FAST! Der er mange!!
    Jeg er VILD med de blå - men synes desværre ikke, at jeg kan finde dem nogle steder? :(

    SvarSlet
  10. Wow, vilken Erik Kold-samling! Tror aldrig att jag sett så många på en gång.:P

    Gratulerar till de nya fynden :)

    SvarSlet
  11. Hold da fast!!
    Så meget kolonial får du vist ikke brug for når du engang flytter hjemmefra :-))

    SvarSlet
  12. Flashback, til farmors køkken, hvor alt var brun og orange og alt smagte af hjemmelavet...
    Håber ALLE disse dejlige bøtter kommer til at gøre det ligeså for dig..
    Tak for dejlige minder, for en stund...

    SvarSlet
  13. Er helt vild med den grønne, den har jeg ikke set før. Hold da op du var heldig ed alle de bøtter du kunne slæbe hjem.

    SvarSlet
  14. Uhhhhhh, man genkender sit gamle sengetøj ;-). Hvor er det hyggeligt.
    Sikke mange fine dåser.....
    /Trine

    SvarSlet
  15. Monita - Jeg har også kun set en af dem, men det var på DBA til 75 kr + porto. Det var lige lidt for meget i min verden.

    Trine - Jeg synes simpelthen sengesættet er så charmerende.

    SvarSlet
  16. slap nu af for en samling!!!!!!!!!!!!! - jeg troede jeg var den eneste i DK der var besat af Erik Kold plast???? men jeg kan da se at jeg er total amatør med mine 30-40 bøtter... jeg er i total chok!! - Det her MÅ jeg vise til min mand.. så kommer han sku til at se anderledes på min samling. Jeg er dog også begyndt kun at købe den slags jeg endnu ikke har 1 af, ihvertfald indtil vi laver en tilbygning til fam. Erik Kold:-)
    - i morgen laver jeg altså et indlæg hvor jeg viser mine frem... Stadig i chok;) - undskyld den lange smøre... er så afgjort din nye faste læser;)

    SvarSlet
  17. Det er jo helt vildt!! På den rigtig gode måde altså - wow! Og så mig, der ikke har en eneste bøtte..

    SvarSlet
  18. Her viser jeg min egen samling frem:-)

    http://denretrohusmoder.blogspot.com/2011/09/inspireret-af-helene-der-her-sin.html

    SvarSlet
  19. Du godeste der er mange!!
    men jeg fik altså en genial ide da jeg så alle de bøtter!hvis du lagde alle de bøtter ned så de lå på siden, og limede dem sammen, så ville du jo have den sejeste reol i vernden! og så kan man oven i købet sætte lå på så tingene ikke falder ud! og hvis man så sætter den som skillevæg i et rum, så kan man jo se indholdet når man står bagved! nu får jeg helt lyst til selv at eje dem.....

    SvarSlet
  20. Jeg kan egentlig godt lide ideen - selvom jeg har lidt betænkelighed ved at lime bøtterne sammen.

    Dog tænker jeg lidt på, at hvis jeg limer bøtterne sammen, så kan jeg ikke skrue låget af og på. Ellers skal jeg lime bøtterne sammen med lidt mellemrum. På den måde er der stadig plads til lågene.

    Endnu en ulempe er dog, at jeg ved at lime dem sammen mister de smukke blomstermotiver...

    SvarSlet