Genbrugskager


Jeg har igen haft heldet med mig i den lokale Røde Kors genbrugsbutik. Denne gang røg både en lyserød og lyseblå "Søstrene Grene - kage" med hjem. For knap to måneder siden fandt jeg ligeledes en brun kage i selv samme Røde Kors filial. Det er egentlig hurtigt, at ting bliver brugt og ryger videre i genbrugsbutikkerne. Kagerne her kan jeg ikke forestille mig er nået at blive brugt meget. De ser alle tre helt nye ud og lignende modeller forhandles stadig hos Søstrene. Nu jeg har udviklet en svaghed for kagerne her, kan det godt betale sig at finde dem i genbrug. 5 kroner stykket i let brugt tilstand vs. 15 - 20 kroner i butikkerne.

6 kommentarer:

  1. Utroligt.
    Ja, vi lever virkelig i en køb/(brug måske)/smid væk.
    Gudsketakoglov for genbrugser og for at mange heldigvis giver til dem.
    Jeg synes dog stadig det er træls og ulogisk, at man aflåser container/genbrugspladser og har ulovlig gjort klunseri...
    Især med tanke på al den snak og politik der kører omkring miljøhensyn versus bevidsthed...

    Inspireret af mange af jer genbrugere jeg er stødt på herinde, tog jeg selv i dag et smut i bens vistnok største genbrugs, som var en Frelsen Hær butik - og blev MEGET overrasket over, hvor dyrt jeg synes det er (blevet??)
    Jeg så mange ting (og jeg mener mange!) der næsten kostede nypris.
    Og f.eks rigtig mange urtepotteskjulere til 50 kr og op - og de var altså ikke større end ca 20-25 cm i dia...
    En halvnusset kjole til 50 kr og en pigenederdel (med et enkrone-stort) hul i, til 40 kr!??
    En tegneserie til 28 kr , godt var det med Garfield, men alligevel...
    En anden tegneserie var omslaget faldet helt af, og siderne var derfor kommet i plsticlommer, der så var bundet sammen med gavebånd : pris 12 kr...

    Er det mig der er blevet gammel, sippet, nærig og ude af trit med virkeligheden??
    Eller er det bare blevet så trendy at handle genbrug, at de kan tillade sig de (i mine øjne helt urimelige!!) priser...?


    ....det skal dog nævnes at alle deres slips kostede 2 kr - dét synes jeg er rimeligt! ;-)

    SvarSlet
  2. *brug og smid væk verden

    *bens = byens

    SvarSlet
  3. Det er godt nok utroligt de allerede er røget til genbrug - men skønt for dig! Vi er også glade for de pyntede kager fra SG herhjemme - de kommer ikke til genbrug lige foreløbig :-)

    SvarSlet
  4. Jeg syntes også de kager er helt fantastiske og hyggelige. Jeg har bare allerede så ufatteligt mange ting i mit køkken.. og især ting jeg har til at stå fremme. Så jeg får nok aldrig plads til en af de cupcakes. :-(

    SvarSlet
  5. Hvor er det andet indlæg om taskerne forsvundet hen? :)

    SvarSlet
  6. Anonym - Blogger driller mig for tiden og udgiver fra tid til anden mine kladder til indlæg. Indlægget der nu kom ud manglede billeder. Det er "blevet til en kladde igen", men udgives selvfølgelig så snart jeg har lagt billeder på vejledningen.

    SvarSlet