De få der får det ødelagt for resten

Penalhuset her var egentlig lavet på bestilling. Men køber har ikke fået overført penge og svarer ikke længere på mails. Derfor er den lille smuksak røget ind på salgssiden.

Denne oplevelse med en køber som springer fra, er desværre ikke enestående. Har på det sidste fået mails fra folk som opfordrer mig til at sende taskerne, hvorefter de vil klare betalingen. Ellers skriver folk, at de har overført penge, som jeg så aldrig ser.

Derfor har jeg besluttet, at fremtidige bestillinger kun modtages mod forudbetaling. Er lidt ærgerlig over, at det skal være sådan. Vil utrolig gerne tro på det bedste i mennesker. Men der er desværre få, som får det ødelagt for alle jer andre. Beklager!

14 kommentarer:

  1. Kender det desværre kun alt for godt...
    Synes det er en fornuftig beslutning.
    KH Micha

    SvarSlet
  2. Jeg synes, det er en helt fair beslutning, du har taget, Helene. Når du lægger så stort et arbejde i hver bestilling, så fortjener du virkelig din betaling for det!

    Fortsæt endelig med at lave dine skønne ting! Nyder at følge med.

    Mange hilsner Christine

    SvarSlet
  3. Kender det desværre alt for godt...! Før i tiden lavede jeg også produktet først og "modtog" betalingen bagefter, men som du også oplever, springer nogle fra eller slet ikke svare, derfor er jeg også begyndt på at tage forudbetaling også lave produktet..

    Men skøn sag du har fået lavet og "synd" for køberen der har sprunget fra..!

    SvarSlet
  4. Det er så træls at nogle folk skal ødelægge det. Men kender det godt, for man tror jo det bedste om folk, det skal man bare ikke gøre. Så forstår fuldt ud din beslutning :)

    SvarSlet
  5. Øv en træls oplevelse. For det er da et kæmpe arbejde at lave sådan en.. så jeg syntes det lyder meget fornuftigt...

    SvarSlet
  6. Hej Helene.

    Synes det er en helt fair beslutning du har valgt at tage. Du bliver jo altså nødt til at tænke på det kæmpe arbejde du har lagt for dagen. Men synd at få skal ødelægge det for flere.

    kh
    Simone

    SvarSlet
  7. Nu lyder jeg nok slemt kynisk og usympatisk, men jeg har vist ikke troet på det bedste i alle og enhver siden opstarten af Trendsales for rigtig mange år siden.
    Jeg er super streng, må jeg indrømme. Da jeg kørte stofshop via bloggen, oplevede jeg gang på gang en bestemt person, der bestilte i overflod for derefter at bakke ud uden at give den mindste lyd fra sig. Konsekvensen blev, at hun er blevet black-listet hos mig, hun kan ikke bestille mere og hendes mails er blokeret. Denne person er helt bestemt en speciel en af slagsen, så jeg tror ikke, at alle er lige slemme, men det kan gradbøjes. Heldigvis undgås det meste af en slags blandt os bloggere, da vi kan holde hinanden i ørene - ingen har lyst til at blive stemplet som hende, der ikke betaler eller hvad nu. Men anonyme kan desværre gøre som det passer dem og ødelægge det for mange særligt afsenderen, der bruger enorme mængder tid på både produktion og korrespondance.
    Førnævnte person er dog ikke helt anonym alle steder, idet hun har gjort sig svært upopulær på TS ved at hamstre og videresælge til overpriser, og jeg synes, hun har fortjent folks forargelse. Der er ingen, der kan lide at blive snydt - særligt gang på gang.

    Jeg synes, det er flot, at du overhovedet tager mod bestillinger. Jeg ville nok bare løbende producere og sælge for at spare tiden og den dårlige samvittighed, der nager, når en bestillingsvare bliver forsinket.

    Så efter en lang smøre vil jeg bare opsummere og sige, at du skal tage alle de forholdsregler, du har lyst til. Det er dig, der bestemmer!

    Kh Line

    SvarSlet
  8. Jeg kender også til problemet med at man har lavet noget eller har noget klar til en, som bare mangler at betale. Har dog aldrig sendet noget afsted før jeg har fået betaling for det.

    På et tidspunkt lavede jeg en pung på bestilling, som skulle være af avis med lime tern. Køber ville vente til den første med at betale og det var jo helt i orden, men så bare aldrig nogen betaling og kontaktede hende flere gange unden at få svar tilbage. Heldigvis var der en fra min mors arbejde som købte pungen, det var jo bare mit held at en anden kunne bruge den.


    Håber også du finder en anden køber til dit penalhus. Det er bare for surt at lægge mange timer i noget man troede var afsat til en køber.

    Mvh Jette

    SvarSlet
  9. Helene, jeg synes det er fantastisk at du overhovedet vil sælge dine ting, for du får jo ingenlunde betaling for den tid som det tager at lave. Jeg har rigtig mange som spørger om de ikke må købe, og jeg gider simpelthen ikke sælge. Så vil jeg meget hellere give mine ting, til mennesker som jeg ved vil værdsætte det. Os så jeg er altså heller ikke særligt hurtigt til at producere... ;O)))
    Derfor synes jeg det er specielt tarveligt at bestille, og så ikke betale, når man udmærket kan se at produktet er noget som der lægges mange timers arbejde i.

    SvarSlet
  10. Tak for jeres kommentarer.

    Det skal lige siges, at jeg aldrig sender pakker, før betalingen er modtaget. Så på den måde har jeg ingen penge i klemme.

    Line - Det er præcis fordelen med bestillinger fra andre bloggere. Der er nemlig en vis forpligtelse. Vi kan jo nemlig, som du skriver, hænge hinanden ud, hvis det skulle blive nødvendigt. Dette kan man netop ikke med en anonym.

    Jeg begriber stadig ikke, at personer kan have det godt med dem selv, efter at have lavet et sådan nummer. Fået en anden person til at bruge til på en bestillingsvare.

    SvarSlet
  11. Fornuftig - og nødvendig beslutning. Jeg producerer - og sælger mange ting, og heldigvis har jeg kunnet afsætte det, der ikke er blevet betalt for. Men hvor er det irriterende - al den tid og ikke mindst omhu og kærlighed man lægger i en specialbestilling, for så at få sig en lang næse. Det kan ødelægge en hel dag, og jeg har det lige som dig - jeg fatter ikke, at man kan have det godt med det?

    Et skud i tågen er at det sker hver 20. gang - altså 5 % er nogle idioter! Det er egentlig ret mange, hva?

    Og så et STORT til lykke med de snart 1000. jeg har jo selv lige rundet det skarpe hjørne, så jeg ved at de ikke kommer af sig selv alle de skønne læsere. Fuldt fortjent! Du har en dejlig blog.

    Kh. Mette

    SvarSlet
  12. Hej
    Kan godt forstå at du vælger at gøre som du gør for det sker bare tit at folk bakker ud uden at give lyd. Det er da det mindste man kan gøre at skrive man har fortrudt eller ikke har pengene alligevel (selvom det jo ikke er store beløb).
    STORT tillykke med de snart 1000 medfølgere hvor må det bare være fedt :)
    Jeg er selv lige forbi din side ihvertfald en gang om dagen ;)
    En lille episode. Stod forleden dag i legestuen og skulle lave kaffe og ud af skabet tager jeg en brun Erik Kold bøtte og straks fløj tankerne hen til din side og den megen inspiration.
    Tak for det :)

    Kh
    Henriette

    SvarSlet
  13. hej helene, det er altid træls at skulle bruge så meget krudt på useriøse henvendelser. specielt, når det er en bestillingsvare. det kan tælles på en hånd, hvad jeg har haft af kunder der fortrød deres bestilling. jeg sender også først varen efter at betalingen er i hus - som alle andre steder, hvor man handler. tillykke med 1000 ;)
    kh rikke - frusommers.dk

    SvarSlet
  14. Hej jeg har lige læst med på dit indlæg om manglende betaling her.
    Kan det ikke klares ved at betale via Pay-pal?
    Jeg har lige selv købt noget på bloggen Kjær og Schmeling.Der har jeg betalt via Pay-pal. Og så får jeg varerne indefor den næste uges tid.
    Det kan selvfølgelig også klares ved at folk betaler forud.Princippet er det samme.
    Fin blog du har. Vil lige se nogele sider igennem :-)
    Mvh Kirsten

    SvarSlet