Nu med tallerkener til flere



De smukkeste sager er nu landet må matriklen. Ikke et loppefund, men stadig et kup i min verden. Et kup gjort på Gul og Gratis. 12 Daisy spisetallerkener i mint condition.

En annonce med en tallerken fangede min interesse. Heldigvis fik jeg skrevet til sælger, for 300,- for en tallerken virkede i overkanten. En tallerken viste sig at være 12, og sælger sørgede for, at de kom fra Nordjylland til mit nærområde - ergo slap sagerne for en tur i kastemaskinen hos Post Danmark!

Anbefaling: Til dejer der er interesseret i de mange forskellige stel produceret af Figgjo Flint, Norge, vil jeg anbefale en smuttur forbi denne fine blog, hvor alle samlere (jeg inklusiv) har uploadet et link til indlæg med vores samlinger.


Apple update:

Og så synes jeg, at en særlig Apple medarbejder fortjener ros i "sagen" om min gamle iPod Nano 1. generation, som meget simpelt skulle udskiftes til en ny pga. fare ved batteriet. Som jeg skrev her og lige her, har "sagen" taget omtrent ½ år. Uden der er sket en fis, andet end at min telefonregning samt mængden af mails i indbakken er vokset.

Men efter en sød ung medarbejder fra support endelig kom på sagen for cirka en uge siden, er min ipod både blevet afhentet personligt af TNT og en helt ny lækker sag med 8 gb i valgfri farve er kommet retur. Stor ros til den medarbejder som endda afleverede personlige kontaktoplysninger, så jeg kunne kontakte direkte.

Og til sidst undren over at en simpel ting skal tage så lang tid...

5 kommentarer:

  1. De får også en i godt humør. desuden ser det ud til at de er i en meget fin stand. Tillykke med købet :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Ja, kun en tallerken har brugsspor, de 11 andre ser helt nye ud.

      Slet
  2. Så du er en Daisysamler ;)
    Skal vel nesten ikke si hva jeg kjøpte skåla for ;) (10kr;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hold da ellers op. Nu er jeg endnu mere misundelig.
      Fantastisk pris for en sådan skønhed!

      Slet