Sol og læseferie

Solen har skinnet hele dagen og sidste prøve inden afsluttende eksamen på første år er bestået. Ydermere har bloggen rundet 2 år og over 1100 læsere! Som om det ikke var nok, går jeg i morgen på læseferie. Denne starter med et par dage til afslapning inden eksamensprojektet. Så er der dømt mere kreativ og striber af loppemarkeder! YES!

Alle disse positive ting har medført en masse energi, som jeg blandt andet har brugt til at opdatere min salgsside med nye fletterier. Blandt andet er den ovenfor viste toilettaske lagt op. Der er dog stadig en masse flere sager på vej derind. Overvejer desuden at smide dragetasken og kamillete-tasken til salg også, hvis de skulle vække interesse.

De sidste dage har jeg brugt på en masse spændende kreaprojekter som jeg glæder mig til at indvige jer i og vise frem. Men der går beklageligvis lige et par dage endnu..

1 kommentar:

  1. Super lækker toilettaske! :) Er helt vild med farverne! :)

    SvarSlet