Hillerød kulturnat 2012



Frederiksborg Amts Avis var i går så venlige at omtale min aktivitet på Hillerød Kulturnat fredag d. 21. september, hvilket jo er meget snart!! Jeg har netop erfaret, at jeg har fået tildelt en dejlig stor hytte på Hillerød camping, som jeg må udsmykke og bruge til værksted fra klokken 17:00 - 22:00.

Her vil jeg medbringe en masse bud på kreative måder at indarbejde genbrug i hverdagen. Helt fra de små punge af mælkekartoner med skruelåg til istandsatte møbler, paptrofæer af papkasser og isbøtter samt syprojekter af genbrugsstof samt en masse mere.

Herudover har jeg selvfølgelig fletterier med i lange baner. Møntpunge, tasker og kurve i alverdens størrelser og farver. Nogle er til salg mens andre "kun" er til inspiration. Jeg medbringer også en masse plastik der kan flettes af. Så har du lyst til at prøve, så tøv endelig ikke med at kigge forbi! Jeg hjælper også gerne med fletteprojekter som er gået i  stå :o)

Jeg ved, at rigtig mange fra Nordsjælland læser med herinde, og jeg håber på at se mange af jer til kulturnatten. Selvom jeg selvfølgelig håber på, at I vil ligge vejen forbi min aktivitet, så håber jeg også I vil kigge lidt på alle de andre fantastisk spændende muligheder. Hele listen med aktiviteter kan ses lige her på www.kulturnathillerod.dk.

5 kommentarer:

  1. Det lyder spændende! Elsker at genbruge :-)

    SvarSlet
  2. Hmmm, i forhold til dette, er det ikke godt at bo i Jylland. Held og lykke med endnu en spændende aktivitet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er noget upraktisk noget, når der er arrangementer som trækker i den anden side af landet. Jeg har været der selv, mange gange!

      Og tak :o)

      Slet
  3. ....eller når man f.eks bor i et helt andet land, og så GERNE skulle ha været med til et arrangement... *smiler*
    Det lyder super sjovt, Helene, så held og lykke med din stand og dine fine aktiviteter!

    Knus Marthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er selvfølgelig ikke nemt ;o)
      God dag til dig også....

      Slet