Trofæsamlingen


Øvest fra venstre ses: Jørgen Hjorting, Mini Helge, Hjorten Rudolf, Kalle Komule og Elge Elggaard.

Øverst fra venstre ses: Maren Koberg, Mini Koberg, Arnold Koberg, Elgvis Presley og Moose Stafa. Nedenfor ses Flodhesten Wolmer Flodpram.

En af de ting jeg får rigtig mange mails og kommentarer om, er mine trofæer som jeg får bikset sammen af pap fra tid til anden. Et nyt dyr kommer som regel til, når jeg trænger til en pause fra studier og arbejde. For overblikkets skyld har jeg lavet et par collager med de fleste af dyrene som efterhånden fylder det meste af en væg tilsammen.

Som nævnt tidligere ligger familien tilnærmelsesvis og ruller rundt på gulvet af grin over mig, hver gang jeg viser mig med endnu en ny papkreation. Den efterfølgende uge går jeg under navnet 'Helene 3 år', 4 år hvis jeg er heldig.

For at familien, især søster, nemt kan målrette deres propaganda mod specifikke kreationer, får dyrene gerne navne. Navne hvor dyrets art som hovedregel også indgår :o)

Hele familien Koberg kan du selv kreere. Mønsteret findes gratis lige her.

12 kommentarer:

  1. Takker for at endnu et af mine fornavneforslag er blevet brugt (jørgen hjorting, er så kommet i tanke om at den rigtige vidst kun hedder Jørn, men nu er det jo heller ikke ham men hjorten der skulle ha et navn)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg var også lidt frem og tilbage mellem Jørgen og Jørn. Men hver gang jeg skulle sige Jørn, sagde jeg Jørgen. Så det blev Jørgen ;o)

      Slet
    2. Ja og nu skulle din HJORT-Ting jo nødigt forveksles med den gamle Hjorting .... de to T'er er kun skrevet for at du skal lægge trykket rigtigt - haha

      Slet
  2. Øh, du er da bare ikke helt almindelig!
    Vil du ikke nok love mig, at du aldrig ALDRIG falder for fristelsen til at blive et dusinleverpostejsmenneske.
    Verden, Danmark, ja selv din familie ville blive alt for fattig, hvis noget så grusomt skulle ske!!!!
    Bliv for himlens skyld ved med at være så fuld af andeledes, hidtil utænkte ideer!!!
    Kh.

    SvarSlet
  3. Jeg tror bare, at familien er misundelige på dine gode ideer, så kan man jo altid moppe.... Jeg synes hele din "pap-familie" er super søde, og så mopper DE jo ikke...

    SvarSlet
  4. Mit motto er at "Man skal altid huske at lege"

    Det kan godt være at andre ler, men så har man da bidraget med et godt grin, og det er så sundt. Så Helene, fortsæt endelig med dine dejlige kreationer ...

    SvarSlet
  5. Jeg synes nu du er ret genial :-) Du laver nogle rigtig fiine og hyggelige kreationer. Jeg vil helt sikkert prøve at lave mig et medlem af familien Koberg.

    SvarSlet
  6. Hvor er det en fin samling. Og det bedste er, at ingen dyr er døde! :o)
    Hvordan har du egentlig lavet hjortene?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hjortene er købt. Den ene på loppemarked, den anden i en Tikronersbutik. Lige nu har de hjortene igen :o)

      Slet
  7. Du har vel nok været god til at ramme plet!

    SvarSlet