En fin dame

I forgårs mødte jeg en meget fin dame i byens Røde Kors genbrugsbutik. Hun viste sig at have et meget sort indre, men en fin lys personlighed udadtil. Jeg kunne dog ikke lige se hende hjemme hos mig selv, men i stedet hjemme hos Lisbeth. Her kan damen nemlig få selskab af en lidt større fin dame fra samme serie :-)

Dum som jeg var fik jeg ikke købt den med hjem med det samme. Damen stod heldigvis i butikken endnu, da jeg cyklede forbi i går for at tilbyde hende en envejsbillet hjem til Lisbeth. 

Selvom jeg ikke lige selv fandt noget i genbrugsen de her dage, var det med en lige så fin følelse at jeg kørte hjem. Hvor er Blogland/Instagramland bare herligt :-)

8 kommentarer:

  1. Du er altid så heldig at finde gode ting, jeg ka kun se alt "det gamle ragelse " og kan ikke se mulighederne i det, men når jeg ser på din og andre blogs tænker jeg: Ja selvfølgelig, hvor sejt. Jeg må øve mig lidt mere tror jeg
    Kh Helle og go weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Gode ting er for det meste kun gode, for dem som ser mulighederne i dem :-) Det gælder om at se mulighederne, dette hjælpes som regel godt på vej af en billig pris.

      Tit går jeg med flere ideer til ting i hovedet. Eksempelvis et mintgrønt skab. Finder jeg så et skab som jeg måske ikke lige synes om i dets nuværende form, plejer jeg gerne at tage chancen og prøve min ide af. Skabet skulle jo alligevel bare kasseres.

      Slet
  2. Hilste godt på damen forleden ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg bleg helt bekymret, da hun var stukket af fra sin faste hylde - men damerne i butikken havde bare flyttet hende. Heldigvis :-)

      Slet
  3. Uha nogen gange er det altså svært at se, at de ting man var rigtig godt træt af, da de var på deres højeste, allerede er på vej tilbage:O) Jeg havde dem i blå tilbage i tiden, og jeg har kæmpet med dem og de hvide svaner (i alle størrelser) i de mange år jeg underviste i blomsterbinding. Men hvor er det også skønt at vi hver især holder af forskellige ting:O)
    Eva

    SvarSlet
    Svar
    1. Sikke noget. Jeg kan sagtens følge dig. lige hovederne her er heller ikke lige mig. Jeg kan nemlig huske dem fra da jeg var mindre med planter i. Det samme gælder med den nye marmor-trend. Jeg kan ikke lade være med at forbinde det med borkarme og lysestager. Har også besluttet, at der ikke skal marmor ind her :-)

      Slet
  4. Jeg husker de hoveder uden glasur, i "rødt ler" eller hvad man skal sige, de har bestemt heller aldrig tiltalt mig, men når så de kommer ind i et hjem, og danner en "stil" så gør selv de grimmeste ting sig jo godt.

    Sjovt du skriver om marmor, jeg ville gerne have et wannabe marmor sofabord, behøver ikke være ægte, bare det er slebet så jeg kan "skrive" på det uden at ødelægge papiret....

    Smutter i mailen og besvarer dine mange mails nu

    SvarSlet
  5. Du er simpelthen bare sød, jeg glæder mig så meget til at få hende hjem til mig!

    SvarSlet