I røg og damp for Danmark






Jeg havde egentlig besluttet at bruge min fredag i København for at tjekke lidt retro- og genbrugsmarkeder. Det nåede jeg også, i det lækreste solskinsvejr. Men da nyhedssiderne her til morgen var så søde at informere om, at Dannebrog skulle luftes, ja så måtte det også lige klemmes ind i programmet.

Jeg har aldrig rigtig prøvet at møde op til et "royalt arrangement" før. Men i lækkert solskinsvejr med flag svajende i vinden langs Toldboden til lyden af salutten fra Sixtus, ja så var det faktisk ret fint. Selv de to medlemmer af den royale familie med 4 ben havde pudset pelsen og sat deres hundelufter i stævne på den røde løber.

Kort efter billederne blev taget nåede jeg lige en genbrugsbutik mere, hvor jeg fik gjort et rigtig fint køb. Billeder følger selvfølgelig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar