Saftig plyndring!


Dagene har ud over eksamensforberedelser budt på et par nøje planlagte plyndringstogter. Togterne har været undervejs længe, i og med, at jeg efterhånden har fået støvet en masse patentflasker op på loppemarkeder og genbrugsbutikker.

Forleden gik togtet derfor til rabarberområdet i køkkenhaven. Udrustet med denne lækre opskrift på saft, lykkedes det at fremtrylle både ja, saft, og de lækreste rester i form af rabarberkompot til min morgenmad. Ingen madspil her, nej.

Nyd lige den flotte hindbærrøde farve. Smagen kan jeg desværre ikke dele ud af på skærmen, men tro mig, når jeg skriver, at smagen er himmelsk!

Seneste togt bød på en decideret plyndring af et par hyldebuske. Tilsammen var der lige præcis nok til en portion på 3 liter saft. Desværre siger min erfaring fra tidligere togter mig, at mængden ikke holder længe... Tihi... Så næste togt må have titlen 'Operation genopfyldning af hyldesaft-lageret'.

Med ønsket om en rigtig dejlig weekend :-)

5 kommentarer:

  1. åh, hyldeblomstsaft. Jeg har en enkel liter liggende i fryseren, der bliver taget op, når jeg fejrer min fødselsdag, lidt lettere forsinket. For det smager jo himmelsk.

    SvarSlet
  2. Der er en vis person, som nok regner med at modtage hyldesaft.. vi andre fik jo desværre ikke nået at smage det sidst ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahaha... Det skal jeg huske... Nej kære søs drak det hele :P

      Slet
  3. Uh god ide med rabarbersaft - det skal jeg lave i morgen. Vi har al for mange rabarber og det er begrænset hvor meget rabarberkage, man kan spise. Tak

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak :-) Og lige præcis... Jeg er også kørt død i rabarberkage af diverse slags.

      Slet