Drømmen om legetøjsbutikken

50 gæstelistepladser, det var udsigten til en intimkoncert hos Copenhagen Records med Nephew. Kan huske jeg som lille drømte om at vinde retten til at tømme en hel legetøjsbutik på bare 2 minutter. Dengang vidste man inderst inde godt, at det nok aldrig skete. Men spændingen og håbet forblev intakt - flere år. Drømmen gik sjovt nok heller aldrig i opfyldelse for mig, men følelsen husker jeg stadig.

Følelsen har været lidt den samme i de seneste uger omkring koncerten. Jeg troede inderst inde ikke på det. Denne gang arbejdede jeg dog lidt mere for, at tingene skulle lykkedes, end dengang jeg gerne ville tømme legetøjsbutikken. Dengang drømte jeg bare om det og ønskede.

Lang historie kort. Det lykkedes med stor hjælp fra Mette, som jeg nød koncerten sammen med i torsdags. Oplevelsen var mindst lige så stor, som da vi sidste år fik listet os ind til en lukket koncert med selv samme Nephew.

Super taknemmelig smuttede jeg med S-toget hjem i torsdags. Jeg lever stadig højt på oplevelsen, musikken og tanken om, at Mette med familie igen havde lyst til at bruge energi på at hjælpe mig et sted hen, hvor jeg ønskede at være.

4 kommentarer:

  1. Det var SÅ fedt :-) Og fedt at dele oplevelsen med dig!

    Knus Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du sød, og mange gange i lige måde :-)

      Slet