Hvidficerering del 1

Blogland er for tiden fyldt med mange i øvrigt rigtig fine bud på, hvordan man kan bruge kork i indretningen. Jeg har valgt at gå den modsatte vej og dække min kork til. Jeg har simpelthen hvidficeret (kan man sige det?) en stor opslagstavle fra mine forældres kælder.

Jeg er ret glad for diverse farverige indslag reklamer, postkort, udklip, flade hæklerier m.m. For at tingene og ikke mindst de mange farver skal komme til sin ret, virkede en hvid neutral baggrund som det bedste valg. Derfor er korken betrukket med hvidt bomuldslærred mens trærammen har fået en gang hvid maling - jeg havde en rest tilbage fra dengang jeg malede alle mine 7 FDB-stole.

Jeg havde forventet, at det ville blive et KÆMPE arbejde at få selve tavlen betrukket med hvidt bomuldslærred, men det gik faktisk overraskende nemt. Jeg har brugt flade tegnestifter til at holde på stoffet ind til jeg fik sat den hvidmalede ramme på igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar