Lego - Leg godt!

Helt siden jeg var gammel nok til at vide, at Legos klodser var til at bygge med frem for at stoppe i munden, har det været favoritlegetøjet. Det man aldrig blev træt af og derfor løbende vendte tilbage til.

Jeg husker at jeg som barn fik pakkekalender til jul af mine forældre, hvor større Lego-ting var delt op i små pakker, så jeg fik lidt klodser hver dag. En tradition jeg håber at kunne gentage med eventuelt kommende børn i familien.

Jeg har hørt flere som stadig mener, at man kan blive for gammel til Lego. Det er jeg bestemt ikke enig i. Dermed ikke sagt, at jeg selv sidder og bygger med klodser i de sene aftentimer. Nej, jeg samler bare enkelte figurer, klodser og især træer, som jeg placerer i sættekasser, hist og her. Jeg formår på en eller anden måde at blive inspireret til at tænke nyt, når jeg kigger på sådanne elementer som kan sættes sammen på kryds og tværs.

Derfor var jeg ikke i tvivl forleden dag, da jeg faldt over en hel spand med ældre Lego i en lokal genbrugsbutik. Egentlig var det træerne jeg specifikt søgte, men til bare 45 kroner måtte spanden altså med mig hjem. Så nu er der både træer til mig og Lego til de af mine gæster som måtte få lyst til at bygge løs :-)

P.s Der findes rigtig mange fine bud på hvordan Lego kan inddrages i indretning på Pinterest.

9 kommentarer:

  1. Jeg er enig, eller måske er det nærmere min tvillingebror som er enig. Han ELSKER lego, dog er det de store bygningsværker (bla. 1½ m højt Eiffeltårn..) og de store Technic køretøjer som pryder hans og kærestens hus :)
    kh Pia

    SvarSlet
  2. Jeg har i en alder af nu 39 år faktisk stadig mit eget LEGO. For jeg er nemlig helt betaget af Creator-serien som er huse der kan bygges på 3 forskellige måder.
    Og mine drenge elsker når jeg bygger så de kan lege at det er en lille by.
    For mig er det en måde at stresse af på og koncentrere mig om noget helt andet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fantastisk! :-) Det er det jeg holder på, man bliver aldrig for gammel til Lego!

      Slet
    2. Lego er for øvrigt en fin måde at "bringe generationer sammen på". Husker selv hvordan jeg byggede med min far og min en del ældre storebror, når han var hjemme.

      Slet
  3. Man bliver aldrig for gammel til Lego. Eller Playmobile - mine forældres loft bugner stadig med den enorme mængde af de to produkter, som mig og mine to søstre oparbejdede i årenes løb. Perfekt, uopslideligt legetøj <3

    - Anne

    SvarSlet
  4. Lego er herligt! Jeg har et eller andet for planterne, dyrene, smådelene og nu alle de fine minifigurer man kan få i poser :)

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er blevet den som altid styrter mod loppemarkedernes og genbrugsbutikkernes legetøjsafdelinger, for at tjekke, om der skulle være små Legofigure :-) Må tilstå, at jeg også har haft kigget efter figurerne i de må poser.

      Slet
  5. Da jeg blev gift engang i tidernes morgen ønskede vi os en legotogbane.
    Og den første jul vi holdt sammen med min svigerfamilie fik jeg et
    dejligt lokomotiv til banen af min husbond.
    Familien gloede godt nok noget; Men det var den bedste gave, som jeg stadig har,det år.
    Så fortsæt bare med dit lego Helene.
    K.h. Lis

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak for din historie, Lis. Fantastisk! Jeg fortsætter!

      Slet