Arabia Pomona



Efter at have set billeder af en fin Arabia samling hos Louise, fik jeg lyst til at lave et samlet indlæg om min lille beskedne samling, som pt. tæller 3 genstande.

Spydspidsen, den fineste genstand, en større skål med jordbærprint fundet hos Spejdernes Genbrug i Farum. Jeg er selv rigtig glad for både udformning og print, hvorfor den primært står midt på spisebordet med frugt - så kan den ikke falde ned og gå i stykker, hvilket er min største frygt.

Herudover fandt jeg forrige sommer en lille krukke uden låg + en kande. Begge ting med det klassiske blommeprint. Krukken har som beskrevet i forgårs vist sig at være glimrende til hyacinter mens kanden bare bruges til vand.

Ud over blommeprintet og jordbærprintet, er jeg også ret pjattet med både appelsinprintet, biprintet og stikkelsbærprintet. Kender du ikke produktserien, vil jeg virkelig anbefale en lille smuttur om Google - der er virkelig mange flotte motiver i serien!

7 kommentarer:

  1. Ej hvor er den kande bare flot.... jeg må på jagt :-) ha en dejlig weekend. klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Louise. Ja, der er ikke andet for. Den er super fin, enig. Eneste ulempe er at størrelsen er lidt lille. Den er fin nok med vand i til 1 maks 2 personer. Men har man flere gæster, skal man bruge flere kander :-)

      Slet
  2. Åhh, det er bare SÅ retrolækkert!


    - Anne

    SvarSlet
  3. Jeg er også helt vild med sagerne og har længe haft et godt øje til dem. Endnu har jeg dog ingen, men snart første jordbærkrukke på vej fra Danmark :) Derudover er jeg helt vild med biprintet på honningkrukken. Den må jeg eje en dag ;)

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
    Svar
    1. Biprintet er også en af mine hel klare farvoritter. Synes det er tilpas enkelt og meget sigende om krukkens indhold - hvis man vil bruge den til honning. Jordbærprintet er også fint - ret sommerligt.

      Tillykke med din krukke - håber den kommer godt og hel ned til dig. Den bliver du med garanti glad for, jeg er slet ikke træt af at kigge på min jordbærskål endnu.

      Slet
  4. Jeg elsker skålen med jordbær på. Den minder mig om gode somre i min farmors have :)

    SvarSlet