Efterårssysler

Efterårsferien nydes i stor stil - så her er en smule stille. Dermed ikke sagt, at min liste med projekter står stille. Forleden fik jeg ført ideen om et langtidsholdbart græskar ud i livet - så nu kan frostvejret bare komme an!

Sidste uge var jeg en af de få heldige som nåede at købe billet til og derfor fik mulighed for at deltage i et foredrag med stifteren af Hay, Rolf Hay. På trods af sin egen skepsis over at skulle fortælle hele historien om sit professionelle virke, synes jeg faktisk det lykkedes rigtig rigtig godt.

Rolf fik sagt en masse klogt. Synes især der kom et guldkorn, da en deltager spurgte til Hay's miljømæssige overvejelser og valg. Her pegede man 'selvfølgelig' på flere klassiske faktorer som minimering af spild, genanvendelse af materialer m.m. Men det ansvar et firma har overfor sine kunder vedrørende at fremstille solide og velovervejede produkter som ikke bare ryger over højre skulder efter ½ år - det tager man altså alvorligt hos Hay.

Herudover begejstres jeg over det faktum, at man hos Hay tit vælger at fremstille møbler til specifikke firmaer med specifikke formål. Tilbage i tiden er der kommet rigtig mange fede møbler ud af sådanne projekter, og den pointe har man taget op her!

Skulle der dukke et lignende foredrag op, vil jet virkelig anbefale det!

4 kommentarer:

  1. Det lyder som et spændende foredrag - og som nogle gode tanker der ligger bag deres designs. Synes egentlig ofte det er spændende at høre designere osv. fortælle om deres designs/brands- man får at altid noget ny viden med derfra :-)

    SvarSlet
  2. Det var rigtig hyggeligt at møde dig den mandag aften :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange gange i lige måde, Simone :-)

      Slet