Nyt dansk genbrugsmagasin

Billede lånt fra Røde Kors hjemmeside
Om en uge, torsdag d. 8. maj, udgiver Røde Kors magasinet Stil, et dansk magasin med fokus på alt det genbrugstøj som pt. hænger i genbrugsbutikkerne. Magasinet skulle efter sigende være fyldt med fede billeder og historier om kendte danskere som selv har plyndret tøjcontainere og gjort fine fund i landets genbrugsbutikker. Et udsnit af en genbrugshistorie kan lige nu læses her.

Personligt er jeg allerede helt forelsket i den fine turkise skjorte Oh Land har på ovenfor, hvorfor jeg lige har reserveret mit eget eksemplar af magasinet, så jeg kan se mere. Dette kan gøres lige her. Magasinet er fantastisk nok gratis, og kan, hvis du har reserveret et eksemplar, afhentes i lige præcis den Røde Kors butik du selv vælger ifm. din reservation. Som en ekstra bonus, kan man jo lige tjekke sin lokale Røde Kors butik for skatte, nu hvor man alligevel skal hente sit magasin!

Forsat dejlig torsdag!

4 kommentarer:

  1. Tak for tippet, Helene :o) Magasinet er allerede bestilt. Det bliver spændende at læse.

    Og tak for idéen til en Samsø-kollektion! Den har faktisk allerede ført til en kollektion mere: http://recyklisten.blogspot.dk/2014/05/de-danske-er.html

    Glade flettehilsner fra Susanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, Susanne. Glæder mig virkelig også til at få hentet mit eksemplar.

      Slet