Genbrugsprojekt: Musselmalet bord (del 6)

Det er meget sørgeligt, men alt det (med få undtagelser) musselmalede porcelæn jeg får vist frem på bloggen er enten smadret eller med skår. Denne portion er ingen undtagelse. Ovenstående 7 tallerkener lykkedes det mig at hente i lørdags efter at have fundet en sælger på dba.dk, som gerne ville sælge sit skårede musselmalede porcelæn. Dette er mere end hvad Royal Copenhagen vil.

Siden jeg startede på projekt mussel-mosaik, har jeg fået rigtig mange tilkendegivelser og spørgsmål fra læsere som gerne vil prøve noget lignende, men har svært ved at finde porcelænet. En logisk tilgang ville være at kontakte Royal Copenhagen og høre, om man kunne købe nogle af alle de smadrede porcelænsdele, som kommer ind grundet brudgaranti. Desværre er et firma som Royal Copenhagen kun interesseret i at forhandle hele porcelænsdele, hvorfor alle de smadrede porcelænsdele kasseres og destrueres.

Så tippet herfra må være, at man, hvis man vil lave musselmalet porcelænsmosaik, skal prøve at finde sit porcelæn via salgssider som Gul & Gratis samt DBA.dk.







6 kommentarer:

  1. Jeg har fire frokost tallerkener med skår som du gerne må få.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Stine. Tusinde, tusinde tak. Har du en mail jeg kan fange dig på?

      Slet
  2. Hejsa! Hvordan skære du så fine lige stykker ud?
    Vh Kiwa

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kiwa. Min far har brugt henholdsvis en vinkelsliber med en særlig klinge til sten/porcelæn ifm. tykke tallerkener og en mindre drimmel maskine til kage tallerkener m.m.

      Slet
  3. så smukt! jeg er lige ved at starte at samle stumper til spejl som jeg vil gerne lave til min svigermor :) siger du at dremel er godt nok? jeg skal skære i lillebitte stykker, hvis du har noget lille rester liggende som passer ikke til dine projekter, kan vi snakkes om at jeg kan købe det fra dig? hilsen Gosia

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Den drimmel min far har brugt har fungeret upåklageligt. Dog har han brugt en større vinkelsliber til alle de tykke porcelænsstykker. Desværre har jeg ikke mere porcelæn tilbage. Men jeg vil anbefale dig at prøve Den Blå Avis. Her kan man finde billigt skåret porcelæn.

      Slet