Historien om et boomerang-barn

Jeg har så mange ideer, projekter og genstande, som jeg gerne vil skrive om og vise frem på bloggen - lige som før i tiden, hvor jeg, fordi jeg ikke kunne lade være, postede op til flere indlæg hver dag. Det er bare som om, at intet af det spiller, når man bor i flyttekasser i sit barndomsværelse som snart 24-årig og har gjort det i snart 1,5 år!

Efter et års studier i på Syddansk Universitet og en tilværelse i en lejet lejlighed i Odense kunne jeg ikke mere. Studiet var ikke helt mig, jeg følte mig alene i byen og valgte derfor at flytte retur til Sjælland, familie, venner og gode jobs. Medierelaterede jobs i Odense er virkelig en mangelvare, det var helt umuligt at komme til fadet.

Jeg var heldig at kunne flytte mit studie til Københavns Universitet. Senere har jeg endda været så heldig, at jeg har kunne kvalificere mig til at blive optaget på kandidatuddannelsen i Film- og Medievidenskab på selvsamme universitet. Et rigtig fint studiejob har jeg også fået tiltusket mig hos Naturstyrelsen. Mit gamle værelse hos far og mor stod belejligt tomt, så det fik jeg lov at genindtage et par måneder, til jeg fandt min drømmelejlighed. At finde den i Hillerød, som jeg har lovet mig selv aldrig at flytte fra igen, er en anden sag.

1,5 år har jeg kigget nu - i torsdags var der bid! Den smukkeste lejlighed med det fineste gamle teaktræskøkken, vinduer egnet til ophæng af gammel juletræspynt af glas og vægge klar til opsætning af tallerkenrække og københavnerskab. Alt var klar til et køb indtil i formiddags 3 timer før fremvisningen. Nu er lejligheden solgt til anden side og det snart 24-årige boomerang-barns boligdrømme pakket ned i flyttekasser igen...

Ned i flyttekasserne ryger også mine loppefund fra i går, som jeg fik vist frem på Instagram. De kunne ellers med garanti have taget sig fint ud i et teaktræskøkken! Æv!

4 kommentarer:

  1. Det er en forfærdelig følelse når tingene ikke går som de "burde", og man føler sig fanget i en tilværelse der ikke er som man havde regnet med. Jeg håber du snart finder en endnu bedre lejlighed!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret! Og det er jo egentlig frygteligt, for det er da et I-lands problem af rang. Så jeg bør ikke klage. Men det er nemlig en hel forfærdelig følelse.

      Slet
  2. Pøjpøj og held og lykke!!!
    Det SKAL og det VIL lykkes dig. Glæd dig til den dag!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret. Sådan håber jeg også at komme til at tænke om et par dage, når den værste skuffelse har lagt sig.

      Slet