Hovedløst


En håndfuld raketpinde fik vi fundet sammen... og så forduftede min kære søster ellers. Så kunne jeg selv få lov at lave en masse familiemedlemmer til mine 2 genbrugsfår af sortmalede raketpinde og flamingo.

De 2 får fra mine tidligere indlæg blev vel modtaget af familien, selvom de plejer at være skeptiske, når jeg finder på nye projekter. Faktisk var glæden for fårene så stor, at min kære søster mente, at VI skulle lave en masse får og sætte på bordene. Vores forældre skal snart holde stor fødselsdag med påsketema.

En masse savsmuld, flamingofnuller og sort maling senere, mangler JEG nu kun at få formgivet hovedet til de mange får. Så er alle fårene vist klar til, at søster kommer hjem og besigtiger dem. Så må vi se, om de kan blive godkendt til at komme på bordene...

Skulle du modsat jeg have lyst til at lave får i påsken, kan du finde min vejledning lige her.

2 kommentarer:

  1. Ha ha ha... jeg kender ALT til, når familiemedlemmer får gode ideer, som VI skal være sammen om. Indtil videre har jeg ikke fundet eksempler på, at Pia er et synonym for VI... og der står heller ikke noget om det i retskrivningsordbogens :-D

    Når det så er sagt... hold op hvor er de søde de får.

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha... Det vil jeg fremføre ved næste VI-projekt. Der står nemlig heller intet i retskrivningsordbogen om, at Helene er et synonym for VI.

      Søster kom utrolig nok hjem igen og hjalp med at modellerer hovedet til de små får. Så det blev et VI-projekt til sidst :-)

      Slet