Ud at se med DSB - mens kollegaerne venter




Jeg mødte knap en halv time for sent i morges. Det er jeg begyndt at gøre flere gange ugentligt. Ikke fordi jeg har lyst til 25 minutters kvalitetstid til mig selv, mens mine kollegaer venter på mig. Men fordi Banedanmark ikke har helt styr på deres materiel, og fordi DSB's kommunikation er fejlfyldt eller ikke eksisterende.

I morges spurtede jeg sammen med flere hundrede andre mennesker fra et S-tog til et andet S-tog 2 spor væk.Det forlød pludselig over højtalerne i tog og på perron, at dette tog skulle køre først. Allerede der havde vi ventet 15 minutter forgæves. Efter 10 minutter mere kørte pludselig det tog, som vi forinden havde forladt i alt hast. Behøver jeg at nævne, at DSB & Banedanmark var populære i morges!

I lørdags havde jeg den fornøjelse at køre rundt i København med det fineste gamle veterantog. Vi kørte af spor, som jeg for længst troede var nedlagt. Igennem brombærkrat og tunneller gik det lige efter tidsplanen i en fart, som S-toget ikke kan følge. Tempoet var skiftende og vand skulle tankes undervejs. Men tidsplanen blev kommunikeret klar og tydeligt - og den holdt! Det er mere end hvad DSB kan prale af.

1 kommentar: