Genbrug fra yderst til inderst - IKEA Bertby skab til Lego

Genbrug fra yderst til inderst er, hvad mit nye fine skab er. Jeg har en møg ærgerlig tendens til at forelske mig i IKEA's produkter så snart, at de ikke er en del er sortimentet længere. Det er både sket med deres tidligere gallerihylder, hyldeknægte og nu deres Bertby skab i birkefiner med glaslåge. Vist oprindeligt beregnet til DVD'er og CD'er.

Heldigvis er både bloggen, Instagram og Den Blå Avis fantastiske steder at søge udgåede IKEA ting, og jeg ender derfor altid med at få fingrene i det udgåede IKEA møbler ad omveje alligevel. Bertby skabet er ingen undtagelse. Skabet fandt jeg i min lokale genbrug og glashylderne på Den Blå Avis.

Skabet er som billederne forhåbentlig viser til mine Lego ting og en Lotus skål eller to. Jeg elsker alle farverne og de uendelige muligheder for sammensætning af Lego, så et display-skab har stået på ønskelisten længe. 

For et par år siden var jeg heldig at finde 2 store Lego plader med ødelagte hjørner - en smidt ud i en container, en anden i en rodekasse i en genbrugsbutik. Pladerne har jeg skåret til, så de passer glashylderne. 1. plade er allerede lavet til et podie med Simpsons figurer. Nu mangler jeg bare at finde et par plader til.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar