Gensyn: Københavnerskab og tallerkenrække

De af jer, som har læst med "herinde" længe (læs: i over 5 år!?) vil vide, at jeg helt tilbage i 2012 sprang på hovedet i en fyld container efter den fineste tallerkenrække og samme år scorede et stort københavnerskab til istandsættelse på et loppemarked.

Begge møbler er siden blevet sat godt og grundigt i stand med både hvid maling og tapet for skabets vedkommende. Begge møbler var med mig i Odense, da jeg boede der et års tid, og har siden været pakket ned i flere år.

Da jeg flyttede ind i min nye lejlighed, kom begge møbler frem for skjul og blev hængt op med det samme. Men først nu er jeg helt tilfreds med måden hvorpå, at de er fyldt op med farverige loppefund og foræringer. Bl.a. den orange lotuskande, som jeg befriede for en rusten tilværelse i sneen samt de gule svenske Erik Kold bøtter, som jeg i sin tid fik forærende af Lindas mor.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar