Gode skår eller et skår i glæden?

Turkis glas har fascineret mig siden jeg var helt lille, og i min morfars have så store turkis glasstykker på størrelse med brosten. Stykkerne var restglas fra Korsør Glasværk, hvor min mormor i sin tid arbejdede som sygeplejerske. Jeg burde få taget billeder af stykkerne, så I kan se dem!

I en glasflaske er jeg derfor for nyligt begyndt at samle turkis glasskår, som jeg finder rundt omkring på de danske strande. Bl.a. i Korsør ved min Morfar. Siden jeg var helt lille har jeg samlet glasskår, forskellen er bare, at de turkis nu bliver gemt. 

Stor er lykken, når jeg finder et turkis skår til min samling. Så fine er de, glasskårene. De indbyder nærmest til at blive samlet på, når de putter sig så farverige i sandet mellem hvide, grå og sorte sten. 

Først for nyligt kom jeg over min fascination af glasskårene og tænkte videre over, at det da egentlig også er trist, at glasskårene findes på de danske strande i et sådan omfang, at enhver kan starte sin egen samling. Som min. Der er immervæk nogle flasker som gennem årene skal være hældt i havene, før at der på hver en dansk strand kan findes slebne skår i store mængder.

Hos National Geograpich skriver de om, hvordan glasstykkerne år for år bliver slået så små i havene, at de snart ikke er værd for samlere at samle på mere. Samtidig hældes der ikke længere glas i havene men plastik, hvorfor der ikke kommer nye store skår til men store mængder plastik.

Jeg har en tom flaske mere. Den kunne jeg dedikere til en samling turkis plastik. Men hvor ville jeg foretrække, at vi stoppede ved glasstykkerne, fik dem fjernet fra strandene og undlod plastikken i havet!

6 kommentarer:

  1. Jeg har også samlet drivglas i adskillige år, og ærgret mig over at der blev længere og længere mellem fundene, jeg troede bare, jeg havde tømt mine yndlingsstrande, men nu kan jeg se, at der faktisk er en grund. Plastik er en forbandelse!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg mærker ikke rigtigt selv, at der er blevet færre glasskår. Synes selv jeg finder så rigeligt for tiden (dog ikke så mange turkis). Men jeg hører mange sige som dig, at der virkelig er længere mellem skårene.

      Slet
    2. Ja, jeg ønsker mig en rejse til Sea Glass Beach (Californien). Det er vildt!

      Slet
    3. Ej men du godeste!! Det ser godt nok vildt ud. Sidder lige og overspringshandler fra specialet. Næste overspringshandling bliver da at læse om stedet. Hvorfor samles så meget glas her?

      Slet
  2. Ved godt det mega snyd men der er denne her måde at lave sin egen glas af den rigtig farve http://www.lizmarieblog.com/2016/08/diy-sea-glass-bottles/ (kan købes på ebay)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak for tippet, Camilla. Det var jeg godt nok ikke klar over, at man kunne.

      Slet