Patchworksengetæppe i farverigt retrostof - nu i udvidet form




Mit farverige patchworksengetæppe af farverige firkanter af retrostoffer er nu færdigudvidet og renvasket. Jeg lovede jer billeder i mit sidste indlæg - dem har I her.

Det var et lidt kedeligt projekt at sprætte op, pille kantbånd af og forlænge pladevat og bagbekædtning. Det sjoveste var klart at finde, klippe og sammensy de farverige firkanter af retrostof. Det færdige resultat er jeg rigtig godt tilfreds med. Nu dækker sengetæppet hele min seng næsten ned til gulvhøjde.

Oven over min seng med sengetæppet hænger 4 farverige broderier. Broderierne byttede jeg mig for nogle år siden med en læser af bloggen. De 4 broderede årstider designet af Eva Rosenstand fik jeg mod en flettet pung i bytte. Alt jeg selv skulle gøre var at montere dem i rammer - hvilket var lige til at overkomme!

Se mit tidligere indlæg om de 4 broderede årstider og mit byt

Ha' en rigtig dejlig påske - jeg vil ud over påskefrokoster bruge påskedagene på loppejagt!

2 kommentarer:

  1. Jeg er på Sjælland hos mine børn. Har været på genbrugsjagt heroppe. Skønt med nye jagtmarker. Rigtig god påske til dig også Helene. Håeber du viser biller af dine fund fra din loppejagt. Tænker du nok finder noget godt.
    Mange påske knuz fra Lina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lina. Tusinde tak for din besked - ser den først nu, da jeg har holdt lidt ferie væk fra computeren, men tæt på lopperne ;-) Jeg håber du har haft en skøn påske. Og selvfølgelig kommer der lidt billeder af lopper. Jeg har fundet nogle skønne ting.

      Slet