Kurveflet

Nedenfor findes en detaljeret guide med billeder til at fremstille din egen personlige og miljøvenlige kurv af slikpapir eller andet plastikemballage. Ønsker du at flette kurven af papirmateriale, eksempelvis avispapir eller reklamer, kan det anbefales at tape forsiden af papirstykkerne som foldes til. På den måde kan kurven komme til at tåle vand! Som tape kan enten bruges selvklæbende bogbinderplast eller gennemsigtigt gaffatape.

At flette en kurv er egentlig ligesom at flette en taske med en flad bund. Det er dog lidt mere kompliceret at flette denne flade bund. Derfor kan det klart anbefales, at man prøver at flette et par tasker før man giver sig i kast med kurven. Men er man stædig, har en god tålmodighed og ikke ti tommelfingre, ja så kan det sagtens lade sig gøre! :o) Hvis du undervejs har spørgsmål eller forslag til rettelser eller savner nogle flere billeder eller en dybere forklaring, så send mig endelig en mail!

Vil du flette en taske med flad bund, se da vejledningen i linket (tryk her).


SÅDAN FLETTES ET LED:

(På samme måde som ved fremstilling af en taske!)
Som det første skal du beslutte dig for ternernes størrelse. Der er uendelig mange størrelser at vælge imellem. Reglen er, at når den ene side er x, er den anden 2x + 1. Det kan godt lyde en anelse matematisk.. Derfor følgende eksempler. Er den korte side 5, er den lange side 2x5 + 1 = 11. Altså 5 x 11 centimeter. Man kan altså blandt andet bruge størrelserne:

3 x 7 centimeter, 4 x 9 centimeter, 5 x 11 centimeter, 6 x 13 centimeter osv. osv.

Nedenfor ses et stykke plastik:
Stykket placeres herefter med forsiden nedad, som vist nedenfor:
Derefter folder du papiret på midten, som vist her:
Derefter folder du den ene kant ind mod midten:
Herefter foldes den anden kant også ind mod midten:
Nu kan ovenstående foldes sammen med kanterne indad:
Herefter kan du folde "plastik-strimlen" på midten:
Herefter foldes den ud og den ene side foldes ind mod midten:
Herefter foldes den anden side ind:
Leddet foldes sammen på midten. Afslutningsvis skulle du gerne ende med sådan et led:

Disse led skal du flette rigtig mange af! Så hvis du ikke forstår vejledningen, kan det være en god ide at finde en anden og læse og forstå! Søg eventuelt på Google!


SÅDAN LAVES BUNDEN:

Når du har foldet fire led, kan du lave midten af bunden. Først og fremmest er det vigtigt at vide, at hvert led har to sider. Her er vist den simple side. Her kan man kun stikke ind i de to "løkker" uden at skulle holde styr på flere lag:


Her er leddet fra før vist i baggrunden, samt et nyt led i forgrunden. Det nye led har sin "svære" side med to lag i løkken opad. Det nye led stikkes ind i det gamle leds simple løkke:
Det røde led trækkes helt igennem det guldfarvede led, som vist nedenfor:
Set fra en anden side ser det således ud:
Et nyt blåt led sættes ind i det røde leds simple løkke. Det blå led har sin simple side opad når det stikkes ind!
Et halvt foldet rødt led laves. Se nedenfor:
Det røde led sættes igennem det blå leds simple løkke:
Det røde led trækkes helt igennem. På billedet ses leddets to ender til højre og midterfolden til venstre:
Enderne på de røde led med kaffekopperne bukkes ind og fæstnes. Her kan eventuelt bruges en saks med en rund ende. Pas på ikke at mas så hårdt, at leddet ødelægges:
Nu er bundens midte færdig. Herefter skal bunden udbygges, med en ny del. Læg derfor den afsluttede del til side, og begyndt som beskrevet nedenfor på en ny del.

Ved at flette fem led, laves en sådan kæde. Leddene kædes helt almindeligt sammen, ligesom ved taskerne:
Herefter laves endnu et led, her grønt, som sættes "forkert" ind i kædens sidste simple løkke. På billedet ovenfor er det røde yderste led det sidste. Derfor sættes det grønne led den forkerte vej ind i det røde led:
Når endnu et led, her et sort led, sættes ind i det grønne led, ser det sådan ud:
Der sættes endnu tre led i det sorte led. I det yderste leds simple lykke, det yderste led er her det mørkegrønne og sandfarvede, sættes endnu et led i, her det sorte, den forkerte vej.
Man kan altså sige, at hvert af de fire hjørner laves ved at sætte et led omvendt i. Når de sidste to hjørner og sider er lavet, ser ringen til bunden således ud:
Nu mangler ringen bare at blive lukket. Dette gøres på samme måde som at lukke en ring til en taske. Dette gøres kort sagt ved at lave et nyt halvfærdigt led, som sættes igennem det blå leds simple lykke og lukkes omkring kaffebønneleddet:
Se eventuelt taske-vejledningen!


SÅDAN SYES BUNDEN SAMMEN:

Nu har du bundens midte, altså en firkant bestående af fire tern. Herudover en flad ring med hjørner til bunden bestående af 20 tern. Dette er nok til en bund på en lille kurv. Men, bunden kan gøres større. Lige så stor som man ønsker. Dette gøres ved at lave endnu en flad ring. Her skal siderne være lidt længere, altså består af flere tern.

Tænk på kurvens bund som et puslespil eller som babuska dukker. Tag den lille midte af fire tern, og sæt ind i den mellemste ring med fire hjørner. Tag herefter den mellemste ring med den lille midte inden i og sæt inden i den store ring. Der kan man gøre uendeligt. Lav en endnu større ring, som omslutter ringen nummeret mindre :o)

I vejledningen her arbejder vi videre med en midte og to flade ringe, som på billedet:
Til at sy bunden sammen med bruges ligesom til de flettede tasker tråd/garn, som ikke knækker når der strammes og som samtidig ikke skærer i plastikleddene. Jeg bruger hæklegarn fra Superbrugen, men bomuldsgarn kan også bruges. Samtidig bruger jeg en nål uden spids, så jeg ikke stikker hul i plastikken!

Midten bestående af fire tern presses ind i hullet i den mindste flade ring. I dette tilfælde er der ikke noget op og ned på hverken midten eller den første flade ring. Herefter hæftes en tråd et sted i midten eller den lille ring. Stedet er ligegyldigt, bare det ikke er synligt når kurven engang bliver færdig. Herefter syes midten god fast, ved at sy ind og ud mellem midten og den mindste ring.
 
Husk endelig på, at de fire tern som udgør hvert hjørnerne af ringene i bunden også skal syes sammen Ellers bliver bunden løs!


SÅDAN LAVES KURVENS SIDER:

Kurvens sider består udelukkende af led, som er flettet til kæder, som er lukket til ringe. De ringe som tilsammen udgøre kurvens sider er altså fuldstændig identiske med de ringe, som man laver Candy Wrapper taskerne af. LÆS: RINGE TIL KURVENS BUND HAR HJØRNER, RINGENE TIL KURVENS SIDER HAR INGEN HJØRNER. Du skal altså et, flette en masse led som vist først i vejledningen. Herefter sætte dem sammen, som det vises i min taskevejledning og til sidst lukke kæderne til ringe. Dette kan også ses i taskevejledningen.

Ringene (kurvens sider) skal du lave i en størrelse, som matcher bundens størrelse. Det kan godt kræve et par ekstra hjælpende hænder at få målt størrelsen op. Jeg plejer at flette en lang kæde, og få to hjælpende hænder + mine egne to til at bukke den rundt om kurvens bund. Spidserne på kurvens kant skal passe op i hakkerne på den første rings kant, ligesom  to taske-ringe skal passe sammen.

Giver det ikke helt mening, så kig på billedet nedenfor, hvis du er i tvivl. Forestil dig at den store ring nedenfor af KIMS peanutsposer med alle symbolerne udgøre en hel kurvebund. De røde prikker udgør spidser på den første ring, som vi om lidt syer på bunden. På hver af bundens sider er der fire hakker. Der er placeret en rød dut i hvert hak. Får at den første kurveside-ring kan passe ned i bunden, skal kurveside-ringen have fire spidser, som passer ned i hakkerne på bunden. Altså foreløbig 4 spidser pr. side og der er fire sider. Altså 16 spidser i alt. Så kommer vi til de fire hjørner, her grønne cirkler. Den første kurveside-ring skal også have en spids til at samle hvert hjørne om. Sådan er det altid ligegyldig kurvens størrelse. Altså skal kurvenes sider i dette tilfælde have 20 spidser, for at den passer. 16 spidser + 4 spidser, en spids til hver hjørne. 


Nu kender du størrelsen på ringen. Alt efter hvor høj du vil have kurven, laver du flere identiske ringe. Jeg plejer selv at bruge 2 ringe, hvis jeg skal lave en brødkurv. Skal jeg lave opbevarings kurve med stor rummelighed bruger jeg gerne 5 eller flere ringe. Det er lidt en smagssag, men prøv dig frem :o)


SÅDAN SYES KURVENS SIDER PÅ BUNDEN:

Nu er ringene færdige og bunden skal lige klargøres: Når bunden har fået den ønskede størrelse og er syet sammen er der to muligheder. Hvis du har lidt tråd tilbage, hæft da ende og hæft en ny land tråd i bundens kant et sted. Hvis du stadig har et langt stykke tråd tilbage, sy da ud til bundens kant. Dette ses på billedet nedenfor :o)

Læg mærke til, at der ligesom på ringene i taskesammenhæng er to forskellige sider på hver tern. Den ene side er kendetegnet ved at ligne to lag (rød firkant) mens den anden er en samling og ikke til at stikke ind i (blå firkant). Når den en ring syes på bunden er det vigtigt at huske, at man altid vender en samling to forskellige sider af ternen mod hinanden.

Altså skal bunden (nederst) og den første ring (øverst) syes således sammen:
Tråden er hæftet og klar til at sy med:
Den første ring vender nu rigtigt og er klar til at sy på bunden:
Tråden trækkes igennem det første tern i ringen:
Herefter syes der ned i ternet i bunden:
Nu er tråden klar til at sy op i ringen igen:
Der syes op i ringen og senere ned i bunden igen. På samme måde som ringene syes sammen på flettede tasker. Sådan forsættes der indtil et hjørne rammes:
Et af bundens fire hjørner er nået:
Et hjørne på den yderste ring i bunden består af to tern. Den første tern syes til ringen ligesom der er syet hele vejen ned langs bundens side. Men ved den sidste tern syes som på billederne nedenfor:
Herefter syes der ned langs den næste side af bunden på samme måde som forrige side blev syet. Næste hjørne syes på samme måde!


SÅDAN SYES FLERE RINGE PÅ:

Når du først har syet en ring på bunden, er det nemt at sy flere på! Hæft en ny tråd i den øverste ring eller sy videre med den igangværende tråd, hvis den er lang nok:

Ved at sætte den nye ring ned på den øverste påsyede ring, hvor tråden er hæftet, kan en ring mere sys ovenpå, ligesom ringe sys på en taske. Se eventuelt taskevejledningen under det andet punktet i hovedmenuen.