En sjov og rigtig nem måde at genbruge diverse mælke- og juicekartoner er ved at folde dem til punge. Pungene kan både bruges til købmandsleg, pengegaver eller som opbevaring. Nedenfor ses et lille udsnit af de forskellige muligheder. Finder du ikke lige en variant, som du synes om, ja så byder Youtube også på en masse! Skriv endelig en mail, hvis der undervejs opstår problemer, spørgsmål eller andre ting :o)
KARTONPUNG MED SKRUELÅG:
KARTONPUNG MED SKRUELÅG:
Sådan laves pungen: Den anskaffede karton klippes op således, at kartonens bagside, modsat siden med skruelåget, klippes op midt på. Hvilket ses på billedet nedenfor!
Herefter klippes der hele vejen rundt om bunden, så bunden til sidst klippes af. Du ender altså med et stykke karton, som ser sådan ud:
Herefter klippes der hele vejen rundt om bunden, så bunden til sidst klippes af. Du ender altså med et stykke karton, som ser sådan ud:
Herefter udprintes denne skabelon (klik). Skabelonen bruges til at tegne over på kartonens inderside. Det er vigtigt at det sker på indersiden. Ellers ses stregen bagefter. Når dette er gjort, klippes pungen ud af kartonen. Herefter har du en pung som ser således ud:
Herefter skal der foldes langs alle de stiplede linjer på skabelonen. Det kan være godt at bruge en sløv kniv/saks til at skære små riller, der hvor der skal foldes. Så bliver folderne skarpere! Til sidst klippes der et hul, hvor der på skabelonen er lavet en grå cirkel. Så har du en skruelågspung. Perfekt til eksempelvis pengegaver eller til børnenes købmandleg.
KARTONPUNG MED ELASTIKLUKNING:
(Tak til Susanne, for at lade mig vise dette!)
Herefter udprintes denne skabelon. Skabelonen bruges til at tegne over på indersiden af kartonen. Se bort fra, at der på skabelonen er tegnet et skruelåg ind.
Herefter skal der foldes langs alle de stiplede linjer på skabelonen. Det kan være godt at bruge en sløv kniv/saks til at skære små riller, der hvor der skal foldes. Så bliver folderne skarpere! Herefter laves et lille hul, der hvor skruelåget ville have siddet. Brug eventuelt en strikkepind. Hiv en elastik gennem hullet og fastgør den på indersiden som vist på billedet ovenfor. Forsiden kan eventuelt dekoreres med en lille papblomst eller lignende, som vist på billedet. Et styks færdig pung. perfekt til eksempelvis pengegaver eller til børnenes købmands lege.
KARTONPUNG MED BRØDKLIPSLUKNING:
Kartonen klippes herefter op: Kartonens side modsat kartonens front klippes op midt for (samme princip som kartoner med skruelåg). Herefter klippes der hele vejen rundt om bunden, så bunden til sidst klippes af. Du ender altså med et stykke firkantet karton.
Herefter udprintes denne skabelon (link). Skabelonen bruges til at tegne over på indersiden af kartonen. Se bort fra, at der på skabelonen er tegnet et skruelåg ind i form af en grå cirkel.
Herefter skal der foldes langs alle de stiplede linjer på skabelonen. Det kan være godt at bruge en sløv kniv/saks til at skære små riller, der hvor der skal foldes. Så bliver folderne skarpere! Herefter skæres to aflange huller, hvor skruelåget ville have siddet. Luk pungen og tegn gennem hullerne på pungens side under lukkeklappen. Skær identiske huller her. Børn bør have en voksen ved siden af (taler af erfaring). Fin en brødklips, eventuelt en farverig en af slagsen. Et styks færdig pung. perfekt til eksempelvis pengegaver eller til børnenes købmands lege.
KARTONPUNG MED VELCROLUKNING:
Materialer: Karton med eller uden skruelåg, klips og klipsemaskine, dobbeltklæbende tape, velcro og en saks.
Når denne kartonpung skal laves, skal kartonen IKKE klippes op. Kun bunden og toppen med eventuelt skruelåg klippes helt af. Dette ses i denne video fra Youtube.
Herefter der det bare at følge fremgangsmåden vist i videoen. Til sidst klippes to lige store stykker velcro. Det ene stykke klistres ved brug af dobbeltklæbende tape fast på pungens "låg" mens det andet sættes på den anden side lige over for. Som ekstra sikring kan velcroen også klipses fast. Klip eventuelt nogle figurer ud af det overskyende karton og lim på forsiden, så klipsene ikke ses så tydeligt. Derudover kan man, ligesom i videoen, dekorere pungens kanter med farverig tape eller skråbånd.
KARTONPUNG MED TRYKKNAP (1):
Materialer: Karton med eller uden skruelåg, trykknap + tilhørende værktøj og en saks.
Når denne kartonpung skal laves, skal kartonen IKKE klippes op. Kun bunden og toppen med eventuelt skruelåg klippes helt af. Dette ses i denne video fra Youtube.
Herefter der det bare at følge fremgangsmåden vist i videoen. Til sidst isættes en trykknap, ved at følge vejledningen tilhørende de specifikke trykknapper. I Panduro Hobby kan en pakke med vejledning, værktøj og ti metalfarvede tryklåse købes for 99 kroner. Her er til ti punge. Som sidste finish kan pungen dekoreres med figurer af overskydende karton. Ellers kan kanterne dækkes med tape eller skråbånd, ligesom det vises i videoen.
Sådan laves pungen: Først skaffes bedst en karton uden skruelåg. Ellers kan en karton med skruelåg bruges, hvis toppen med skruelåget klippes af.
Kartonen klippes herefter op: Kartonens side modsat kartonens front klippes op midt for (samme princip som kartoner med skruelåg). Herefter klippes der hele vejen rundt om bunden, så bunden til sidst klippes af. Du ender altså med et stykke firkantet karton.
Herefter udprintes denne skabelon (link). Skabelonen bruges til at tegne over på indersiden af kartonen. Se bort fra, at der på skabelonen er tegnet et skruelåg ind i form af en grå cirkel.
Herefter skal der foldes langs alle de stiplede linjer på skabelonen. Det kan være godt at bruge en sløv kniv/saks til at skære små riller, der hvor der skal foldes. Så bliver folderne skarpere! Herefter trykkes en tryklås i, hvor skruelåget ville have siddet.

