Taskeflet

Nedenfor findes en detaljeret guide med billeder samt forklaringer til at fremstille din egen personlige og miljøvenlige flettede taske. Nedenfor disse linjer finder du en række tips, som du kan overveje at gøre brug af inden du begynder på din taske:


TIP 1 - FLET AF PAPIRMATERIALE


Ønsker du at flette tasker af papirmateriale, eksempelvis avispapir eller reklamer, kan det anbefales at tape forsiden af papirstykkerne til, før de foldes. På den måde bliver tasken vandfast.

Som tape kan enten bruges selvklæbende bogbinderplast eller gennemsigtigt gaffatape. Bogbinderplast kan købes i de fleste boghandlere, men det kan være ret dyrt i længden. Gennemsigtigt gaffatape er derimod ikke lige så dyrt og kan købes i Ti-kroners butikkerne landet over. Der er til en del led på en rulle.



TIP 2: - FLET MED MOTIV


Ønsker du, at specielle motiver på materialet du fletter af skal være synligt på taskens yderside? I så fald kan du finde min vejledning til at flette motiver lige her.



TIP 3 - TASKE MED HANKE


Overvejer du, om din taske skal have hanke? Et bud på hvordan dette kan klares finder du ved at se min vejledning lige her.




TIP 4 - TASKE MED LIGE KANT

Ønsker du, at din taske skal have en lige kant modsat en takket? Så se dette indlæg.


TIP 5 - TASKE MED FLAD BUND

Ønsker du en taske med flad bund, findes en vejledning i dette indlæg.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - Her begynder vejledning til at flette en taske - - - - - - - - - - - - - - - - - 



SÅDAN LAVES ET LED:

Som det første skal du beslutte dig for ternernes størrelse. Der er uendelig mange størrelser at vælge imellem. Reglen er, at når den ene side er x, er den anden 2x + 1. Det kan godt lyde en anelse matematisk.. Derfor følgende eksempler. Er den korte side 5, er den lange side 2x5 + 1 = 11. Altså 5 x 11 centimeter. Man kan altså blandt andet bruge størrelserne:


3 x 7 centimeter, 4 x 9 centimeter, 5 x 11 centimeter, 6 x 13 centimeter osv. osv.


Et stykke klippes i den ønskede størrelse:
Stykket placeres med forsiden nedad:
Derefter foldes plastikstykket på midten:
Derefter foldes den ene kant ind mod midten:
Hvorefter den anden kant også foldes ind mod midten:
Nu kan ovenstående foldes sammen med kanterne indad:
Herefter kan du folde "plastikrøret" på midten:
Herefter foldes den ud og den ene side foldes ind mod midten, så yderkanten flugter mod folden midt på "plastikrøret":
Herefter foldes den anden side ind mod midterfolden på præcis samme måde:
Leddet foldes sammen på midten. Afslutningsvis skulle du gerne ende med et sådan led:

Disse "led" skal der bruges rigtig mange af! Så hvis du ikke er helt sikker på, at du vejledningen, kan det være en god ide at finde en anden og læse og forstå. Søg eventuelt på Google!



SÅDAN KÆDES LED SAMMEN TIL EN KÆDE:

Når du har foldet en masse led, skal de kædes sammen. Først og fremmest er det vigtigt at vide, at hvert led har to sider. Her er vist den simple side. Her kan man stikke ind i de to "løkker" uden at skulle holde styr på flere lag:
Nedenfor er leddet fra før vist i baggrunden, samt et nyt led i forgrunden. Det nye led har sin "komplicerede" side med to lag i løkken opad. Det nye led stikkes ind i det gamle leds simple løkke:
Her ses det nye led halvvejs inde i det gamle:
Her er det nye led helt inde i det gamle led:
Ovenstående set fra en anden vinkel:
Et tredje led med den "komplicerede" side sættes ind i det gamle leds simple løkke:
Det nyeste led trækkes helt igennem:
Endnu et led sættes i. Denne procedure foresættes til kæden har den ønskede længde:




SÅDAN LUKKES KÆDEN TIL EN RING:

Kædens sidste simple løkke ser nu sådan ud:
Ind i kædens sidste led indsættes den det nedenforviste led med den komplicerede side opad. Det specielle led fremstilles ved at følge 'Sådan flettes et led', til du har et "plastikrør":
Det specielle led sættes ind i kædens løkke:
Det lange led trækkes helt igennem, hvilket herefter ser således ud:
Nedenfor ses begge kædens ender. Det led jeg holder med min tommelfinger på, er det første led du satte i kæden, da du begyndte. Til højre ses det lange led. Nu er det meningen, at det lange led skal lukkes om det led jeg holder min tommelfinger på:

Nedenfor ses, at jeg med min tommelfinger holder det lange led uden på det led, som i sin tid var det første led i kæden:
Nedenfor ses et billede af det første led, som vi i sin tid begyndte kæden med. Billedet viser midten af leddet. Her skal de to ender fra plastikrøret skubbes ind omlidt:

Nedenfor er plastikrørets ene ende skubbet halvejs ned i midten af det før viste led:

Når den ene ende er skubbet helt på plads, ser det således ud:
Vendes ringen om, ser det sådan ud:
Enden bukkes ned som vist på billedet. Der hvor hjørnet af enden er skubbet ned, skal hele enden ned i. Dette kan gøres med fingrene eller ved hjælp af en saks med rund snude:
Når enden er skubbet helt ned og kæden, som nu er en ring, vendes om, ser det såldes ud:
Nu skal den anden ende sættes fast på næsten samme måde. Den opstrittende ende stikkes ned i midten ved siden af, hvor den anden ende også er skubbet igennem. Her er det også en god ide at bruge en lang genstand til at skubbe enden på plads:
Når ende nummer to er skubbet helt ned på plads, er kæden lukket til en ring:
Inden du jubler, er der lige en ting som du skal tjekke. Det er meget vigtigt, at den sidste ende, som du lige har skubbet ned på plads, ikke stritter ud et sted, men går ind under det andet led. Du må ikke kunne se nogle løse ender. Det skal se ud om vist i den røde ring på nedenstående billede:



Nu har du en ring. Dem skal du bruge flere af, for at lave den taske!


SÅDAN SYR DU RINGENE SAMMEN:


Nu skulle du gerne være endt med en stak ringe. Hver kæde har en positiv side og en negativ side. Lige meget hvad der er hvad, men du kan se at der er forskel på billedet!
På billedet ovenfor, er det tydeligt, at hver tern på ringen har to sider. Tag eksempelvis det grønne led. Den vendte side af leddet har nærmest to lag, som mødes i midten på en fold. I mens har den højre side af leddet en guldfold i midten.

Når du skal sy ringe sammen, er det meget vigtigt, at du sætter ringene således sammen, at en side med en midt-fold sidder med en side med en bule i midten, ligesom siden med guldbulen. De to forskellige sider plejer jeg at kalde negativ og positiv for at kunne skelne.


Før du sætter ringene oven på hinanden, så en negativ side er mod en positiv side, skal du gøre en lang snor fast et sted. Jeg bruger hæklegarn fra Super Brugsen, men bomuldsgarn og lignende kan også bruges.

Det der er vigtigt at tråden ikke knækker, når der strammes, samt at tråden ikke skærer i plastikken. Det er ligegyldigt hvor at snoren fæstnes, bare du starter ved at have tråden nede i et "hul", som der er vist på billedet:

Nu kan du starte med at sy op fra den nederste ring til den øverste som vist ovenfor.

Derefter kan du sy ned fra den øverste ring i den underste: 
Derefter kan du sy ned i den nederste:
Sådan bliver du bare ved med at sy op og ned, indtil du har syet hele vejen rundt. Så hæfter du ende, hvis snoren er ved at være brugt. Ellers syr du bare videre med den samme tråd. Alle ringene syes sammen efter samme princip, ind til du kommer til bunden.


SÅDAN SYR DU BUNDEN SAMMEN:


Man starter selvfølgelig med at hæfte en tråd fast og lade den stikke op i kanten af bunden. På billederne nedenunder har jeg prøvet at sy og tage et billede før jeg hev nålen helt igennem:
 
Man syr fra den ene side af bunden til den anden side:

 
Så hiver man nålen igennem og strammer til, hvorefter man syr ned i den kæde ved siden af.

Nu syr du tilbage i den kæde du kom fra. Du har altså syet her "en gang før":
 
Nu syr man op i det næste led i kæden:


Så hiver man nålen igennem og strammer til, hvorefter man syr ned i den kæde ved siden af. (ligesom man gjorde med det andet led før):



Igen syr du tilbage i den kæde du kom fra. Du har altså syet her en gang før:


Nu syr du op i kædens næste led. Sådan bliver du ved at sy, til nu når til det ene hjørne:

 

Nu er du næsten nået til hjørnet. Du syr ligesom før op i kædens næste led:

Mens du syr videre er det vigtigt, at du prøver at presse den blå ned, så den faktisk kommer til at stritte ind i taskens inderside:
Sy videre ligesom du har gjort før, mens du sørger for at det yderste blå led presses ind i tasken:
Igen sys der tilbage i det led man kom fra. Billedet er drejet lidt i forhold til de andre, men det gør igen forskel:
 
Som før sys der op i kædens næste led:
Før der sys ned i hjørnet, skal tråden strammes så meget som muligt, dog uden at nogle led rives over:
Finden med at sy sådan er at komme rundt om hjørnet og derved hæfte det godt sammen:
Det er specielt vigtigt hele tiden at stramme tråden til når man syr hjørnerne! Når tråden er hevet igennem her skal der virkelig strammes til.
Derefter skal du bare have hæftet ende. Sørg for at hæft enden ekstra, så tasken ikke går op! Nu kan du så starte forfra med at fæstne en tråd midt på bunden og sy ud til det andet hjørne :) Herefter er du klar til at sy en lynlås i din taske


SÅDAN SYR DU LYNLÅS I TASKEN:

Start med enten at hæfte en ny tråd fast eller at sy videre med din tråd fra før. Vælger du at begynde med en ny tråd, skal den hæftes rigtig godt, da det er vigtigt, at du kan stramme tråden undervejs, mens du syer lynlåsen fast:



Derefter syr du et lille sting i lynlåsen som på billedet:


Når du hiver tråden helt igennem det lille sting i lynlåsen, kommer tråden til at stritte op således. Herefter syes der ned i tasken som vist:

Når tråden hives helt igennem, ser det således ud. Herefter syes der videre således:

Nu stikker tråden op i det næste hak, som det ses på billedet. Sidst du syede i lynlåsen var i det i hakket til højre:

Nu gentages hele proceduren. Først stikkes der ned i lynlåsen med et lille sting:

Herefter syes der ligesom tidligere ned i tasken:
Herefter syes der op i næste hak:
Sådan fortsætter du indtil du når et af de to hjørner. Princippet er det samme i hjørnerne. Her skal du bare sy lidt længere inde på lynlåsen:
Herefter fortsættes der på samme måde hele vejen rundt om lynlåsen. Husk at hæfte den resterende ende rigtig godt. Det trækker en del i tråden når lynlåsen henholdsvis åbnes og lukkes :o)